Flere korte aftaler gør lærlinge utrygge

Der er en stigende tendens til at lave korte uddannelsaftaler i installationsbranchen

(Arkivfoto: Dupont Sisse/JP)
(Arkivfoto: Dupont Sisse/JP)

Tendensen til at flere og flere uddannelsesaftaler ikke gælder hele uddannelsen fortsætter i installationsfagene.

Næsten hver fjerde aftale på elektrikeruddannelsen er nu en kort aftale, mens andelen af korte aftaler på VVS-uddannelsen er vokset eksplosionsagtigt fra 1,5 procent til 12,5 pct. fra 2010 til 2012.

Installationsbranchen frygter, at tendensen til flere korte uddannelsesaftaler vil fortsætte.

Både fagforbund og arbejdsgiverorganisation begræder udviklingen.

- Vi foretrækker lange aftaler. Det giver tryghed for den enkelte lærling og det giver den bedste uddannelse. Det skaber utryghed og tvivl som lærlingene, når de ikke ved, om og hvor de kan gøre deres uddannelse færdig, siger Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Læs også:

Se også: Dansk Industri til de unge: Drop jagten på studenterhuen

- Det er en trist tendens, som desværre ser ud til at fortsætte og formentlig forstærkes af de nye praktikpladscentre, men vi appellerer til arbejdsgiverne om at tage ansvar. Ikke mindst mange af de store virksomheder i branchen uddanner ikke eller alt for lidt, siger han.

I Blik- og Rørarbejderforbundet er måltallet 700 nyudlærte på VVS-energiuddannelsen hvert år, og med et vist frafald kræver det, at omkring 850 begynder på uddannelsen hvert år.

Sidste år blev der indgået 647 uddannelsesaftaler.

- Derfor skal arbejdsgiverne geare op, hvis de ikke vil mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Læs også:

Håndværkeren - 20. feb. 2013 - kl. 21:23 TV: Nu kommer de selvlysende motorveje

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere