Arabere donerer millioner i vild sympatikampagne

Taknemmelige tornadoofre: De Forenede Arabiske Emirater giver millioner af kroner til nybyggeri i en kampagne, der skal ændre opfattelsen af Mellemøsten

To uger efter en kilometerbred dræbertornado forvandlede den lille amerikanske by Joplin i Missouri i det sydvestlige USA til et postapokalyptisk landskab, modtog det lokale skoleudvalg et overraskende telefonopkald.

Læs også: 232 savnes efter tornado

Personen ringede fra De Forenede Arabiske Emiraters ambassade i Washington.

- Fortæl mig hvad i skal bruge, sagde han.

161 mennesker blev dræbt af den altødelæggende tornado, der også havde smadret byens seks skoler, og mens forsikringsselskaber nok skulle dække genopbygningen af skolerne, så kæmpede skoleudvalget med at finde en løsning på at genanskaffe bøger og undervisningsmateriale.

I dag, knap et år efter katastrofen, har alle byens 2.200 skoleelever fået en personlig computer, som de laver tests og læser lektier på.

Computerne er tilsyneladende sponsoreret af De Forenede Arabiske Emirater, som nu har doneret 30 millioner dollars til genopbygningen af intensivafdelingen på det lokale hospital.

Læs også:

Se også: Nyt energitilskud måske på vej til boligejere

Troede det var en joke
Da udviklingsdirektør i skoleudvalget, Kimberly Vann, fortalte sin chef, at De Forenede Arabiske Emirater havde ringet og sagt, at de ville donere 7 millioner kroner til bærbare computere, troede hendes chef ikke på det.

- Vi har modtaget mange opkald fra folk, som gerne vil hjælpe os. Men intet som det her.

- Jeg troede, at nogen gjorde grin med os, siger chefen C.J. Huff til Washington Post.

De pludselige bemærkelsesværdige donationer kommer som lidt af en overraskelse. Men gaverne er en del af en ambitiøs kampagne, som De Forenede Arabiske Emirater leder.

Læs også:

Se også: Kommune underskriver rekordkontrakt

Skal ændre opfattelse
Kampagnen har til hensigt at hjælpe de mest udsatte, men den er også motiveret af et ønske om at ændre amerikanernes opfattelse af folket fra mellemøsten.

- Vi har spottet et behov her, og så vil vi forsøge at hjælpe, siger Yousef al Otaiba, ambassadør for De Forenede Arabiske Emirater i USA til Washington Post.

Det vil sige, at den er motiveret af de samme primære årsager til, at den amerikanske regering giver så høj udenlandsk bistand.

USA har i årtier været verdens største leverandør af ulandsbistand, men det er så småt ved at ændre sig. De er stadig de største, men nye nationer, med stigende økonomisk slagkraft, blandt andet Kina, Indien og de olie-rige stater i den persiske golf, er begyndt at betale for skoler, sygehuse og vaccineprogrammer til verdens fattigste.

Læs også:

Se også: Rekordmange ulovlige østfirmaer i Danmark

Vi har et ansvar
Og nu mener emiraterne altså, at den lille by Joplin er i samme kategori som disse og værdig til at modtage bistand.

Tidligere har De Forenede Arabiske Emirater og Quatar doneret omkring en milliard til det amerikanske udenrigsministerium, som skulle bruges til genopbygningen efter orkanen Katrina.

- Vi har et ansvar for at fortælle amerikanerne, hvem vi er, siger Yousef al Otaiba.

Fik du set:

Håndværkeren - 14. feb. 2013 - kl. 07:07 TV: Printer Terminator-hånd til handicappet femårig

1 af 8 
2 af 8 
3 af 8 
4 af 8 
5 af 8 
6 af 8 
7 af 8 
8 af 8 
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere