Spar penge ved at veje bilen ned

Ved årsskiftet steg satserne for privat anvendelse af biler på gule nummerplader igen, og sammen med de højere udligningsafgifter på dieselbiler kan op imod 100.000 bilejere nu spare mere end 6.000 kroner om året.

Ved at nedveje visse biler til en lavere vægtklasse kan ejeren slippe for at betale de høje afgifter. (Foto: Mester Tidende)
Ved at nedveje visse biler til en lavere vægtklasse kan ejeren slippe for at betale de høje afgifter. (Foto: Mester Tidende)

Rigtigt mange bilejere kører i en bil på gule plader, hvor de årlige afgifter til vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse er blevet meget høje.

De skal her i 2013 betale et girokort fra Skat på ca. 10.000 kr., hvilket selvfølgelig fylder meget på de flestes husholdningsbudgetter.

LÆS OGSÅ: Bikere blokerer motorvej i vildt frieri

Men de vil nemt kunne spare mere end 6.000 kroner hvert år. De ved det bare ikke!

Det drejer sig om ejerne af populære varevognsudgaver af biler som Suzuki Grand Vitara, Ford C-Max, Seat Altea, VW Touran og Toyota SportsVan registreret i perioden 1998 til 2007, og som i dag bruges privat.

Det eneste, der skal til for at få den store årlige besparelse, er en nedvejning af bilen.

SE LIGE HER: Pivfrække pinup-piger til DM i makeup

Spar kr. 6.240 hvert år
Ved at nedveje bilen til en lavere vægtklasse kan ejeren nemlig slippe for at betale de høje afgifter.

Lovgivningen giver mulighed for, at de fleste gulpladebiler fra denne periode kan vejes ned til 2.000 kg. Og det er nok til, at ejerne kan slippe 6.240 kroner billigere hvert år, når det drejer sig om en dieselbil - og kr. 5.970 hvis det er en benzindrevet bil.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks første brintgaffeltruck

Den store besparelse kommer primært, fordi tillægsafgiften for privat anvendelse af bilen falder fra hele kr. 5.510 til kun kr. 990 årligt. Og dertil kommer ca. 1.500 kroner, der spares på en lavere vægtafgift.

Sådan foregår det
Når bilen skal nedvejes, kræver det bl.a., at bilens nuværende handelspris skal vurderes af Skat, og baseret på denne beregnes en registreringsafgift, der skal indbetales, inden bilejeren kan få glæde af de meget lavere årlige afgifter. Den registreringsafgift, der skal indbetales, er dog ikke så høj, som mange tror.

LÆS OGSÅ: Knaldhurtig kampvogn på sneglatte afveje

Vurderes bilen fx til at være kr. 20.000 værd, skal der kun betales ca. kr. 2.500 i ny afgift, og er vurderingsprisen kr. 50.000, andrager engangsafgiften ca. kr. 6.500.

Pengene er hurtigt tjent ind igen
Selvom det koster et engangsbeløb til ny registreringsafgift, er pengene hurtigt tjent ind igen. Vurderes bilen til kr. 50.000, er afgiften på de ca. kr. 6.500 tjent hjem efter et år, og man kan derfor glæde sig over den store besparelse i årene fremover.

God fornuft
Er der tale om en bil med en lavere handelsværdi, er der nogle gange allerede overskud efter få måneder. Og har man allerede indbetalt den høje sats for årets afgifter, får man differencen retur efter en gennemført nedvejning.

- For mange ejere af de berørte biler er der rigtig god fornuft i at betale ny registreringsafgift og få bilen ned i en lavere vægtklasse. De fleste af vores kunder bliver meget overraskede over, at det er så nemt, og at det i det hele taget kan lade sig gøre. Men det kan det. Og det er næsten dumt at lade være, siger en af specialisterne hos firmaet nedvejning.dk, Erik C. Petersen, der har hjulpet mere end 7.500 bilejere med at få bilen vejet ned.

LÆS OGSÅ: Malerbranchen maler med dystre farver i 2013

Nedvejning.dk hjælper bilejeren gennem hele processen og foretager sagsbehandlingen overfor Skat. inkl. en professionel vurdering af bilens værdi og dermed den afgift, der skal betales.

Desuden medfører nedvejning.dk’s sagsbehandling, at Skat hurtigere kan behandle sagerne, og da hver måned, der vindes, giver bilejeren en gevinst på mere end 500 kroner, er dette en vigtig faktor. For tiden har nedvejning.dk en behandlingstid på 2-4 uger for hele processen, og gebyret for deres hjælp er på 695 kroner.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



Kilde: Mester Tidende

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere