Brobygge-boom: Her er de fire nye broer

Fire nye broer vil fra 2013 supplere de 16, som allerede i dag hjælper københavnere tørskoet over vand inden for voldene

Til sommer har København fået fire nye broer indenfor voldene, så der nu er 20 i alt. (Visualiseringer: Olafur Eliasson, Dietmar Feichtinger Architectes, Studio Bednarski og Københavns Kommune)
Til sommer har København fået fire nye broer indenfor voldene, så der nu er 20 i alt. (Visualiseringer: Olafur Eliasson, Dietmar Feichtinger Architectes, Studio Bednarski og Københavns Kommune)
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Læs mere om de fire nye broer, der er på vej i København, ved at trykke på de røde cirkler på kortet.
----------
Er du mobilbruger, så kan du se kortet her.
----------

Til sommer er indre København blevet beriget med fire nye broer, der skal supplere de 16 broer, som i mange år har hjulpet lokale og turister tørskoet over vand inden for de københavnske volde.

De fire nye broer, der er på vej, er døbt Cirkelbroen, Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen. De bliver alle indviet senest til maj og er alle tiltænkt gående og cyklister. De tre af dem skal krydse Christianshavns kanaler, mens den sidste skal krydse inderhavnen.

- Der er ingen tvivl om, at presset fra gående og cyklister på Langebro og Knippelsbro vil falde meget, siger den københavnske byhistoriker og det tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation Allan Mylius Thomsen til ekstrabladet.dk.

Se også: Europas første ægte skydebro

Broby i snart 1000 år
Københavns første bro menes at være Højbro, som forbinder Højbro Plads med Slotsholmen, hvor Christiansborg i dag er placeret. Det er en stålbro med granitsokler tegnet af Wilhelm Dahlerup. Den nuværende Højbro blev indviet i 1879, men helt tilbage til middelalderen og Absalons tid i 1160'erne, menes der at have været en bro, hvor Højbro ligger i dag.

Men broen, der har haft størst indflydelse på Københavns udvikling, er Knippelsbro, som slog broklapperne ned for trafik i 1620.

- Christian IV udvider sin by over på den anden side af Strømmen. Han forbinder København og Amager og gør Knippelsbro til hovedbro. Men hovedfærdselsåren betyder også, at der kommer en mere intens trafik - først med hestevogne og senere med biler, fortæller Allan Mylius Thomsen.

Se også: Elendigt håndværk udskyder åbning af Limfjordsbro

Flaskehalsstrømmen
Siden da har forbindelsen over Strømmen været en flaskehals, som blev forsøgt fjernet med først den nuværende version af Langebro, som åbnede i 1954, og senere Sjællandsbroen i 1959.

Men på trods af at broer igennem 950 år har været en del af det københavnske bymiljø, ser Allan Mylius Thomsen det ikke kun som en positiv ting, at antallet nu øges fra 16 til 20.

- Problemet er, at der er tale om klapbroer. Er broerne nede, bliver sejlerne sure. Er de oppe, bliver cyklisterne sure. Vi så jo, hvordan folk stressede, når Langebro og Knippelsbro tidligere åbnede op, lyder det fra Allan Mylius Thomsen, der frygter, at Christianshavns kanaler i længden vil blive tømt for både, fordi de sejlende ikke gider vente.

Håndværkeren - 4. jan. 2013 - kl. 18:46 TV: Kæmpebro bygges på få minutter

Se fremad
Han påpeger, at han ikke selv står med en problemfri løsning, men opfordrer til, at der allerede nu kigges nærmere på et af fremtidens store københavnske byudviklingsområder, den 500.000 kvadratmeter store Refshaleøen.

- Der er allerede åbnet op for, at der i fremtiden kan bygges erhverv og boliger på Refshaleøen, som indtil videre kun hænger sammen med resten af byen via en smal tosporet vej. Her bliver der i fremtiden brug for nye adgangsveje, men om det skal være en tunnel eller bro, ved jeg ikke. Vi må bare ikke ødelægge vandvejene.

----------

Økonomi:

Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen er muliggjort via et gavebrev fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 165 millioner kroner plus gavemoms. Københavns Kommune har bidraget med 37,2 millioner kroner.

Cirkelbroen er en gave til Københavns Kommune fra Nordea-fonden .