Diamanter og B&O i vild luksus-bus

Der var bling-bling i Beijing, da Mercedes rullede deres Viano Vision Diamond frem for publikum på den kinesiske biludstilling

En Mercedes Vito er en meget almindelig varevogn på de danske veje, men bilen, du ser på billederne ovenfor, har kun formen tilfælles med den velkendte tyske varevogn. Koncept-bilen hedder Vision Diamond, er baseret på busudgaven Viano, og er netop blevet vist frem på den internationale biludstilling i Beijing.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



På ydersiden er vognen lakeret i en blanding af sort og hvid, størrelsen på hjulene er vokset betydeligt, og sidst men ikke mindst har den fået en gang sort mascara i forlygterne.

I stedet for skabe og hylder til alt dit værktøj er varerummet omdannet til en læderstue med alt i luksus. Vinduerne har for eksempel indbygget systemet 'Magic Sky Control', som gør, at du kan tone dem ned bare ved at trykke på en knap. Systemet fungerer ved, at ruderne er fyldt med en væske, som skifter farve, når du sender strøm igennem.



Monster-Mercedes med 612 hkMonster-Mercedes med 612 hk



Den forreste del af kabinen er forbeholdt chaufføren og holdt i sort nappa-læder, mens den bagerste del er syet i hvidt læder. Sæderne bagerst kan lægges ned, så du kan tage en lur, eller du kan ramme massagekontakten for at få knuderne i ryggen til at gå væk.

Hvis du har damebesøg i din Vision Diamond, vil du glædes over den indbyggede champagnekøler samt et sæt på to champagneglas udført i sølv. Hvis det ikke er nok til at imponere, så kan du i pege på de otte diamanter, som er indbygget i bilens træindlæg. Og hvis du undrer dig over, hvorfor det kun kunne blive til otte ædelstene, så er det forbi, otte er et lykketal i Kina.



TV: 6 hardcore oldschool Jeep'sTV: 6 hardcore oldschool Jeep's



På skillevæggen mellem chauffør-kabinen og luksushulen er der monteret en 40 tommer fladskærm, der er koblet til en Bang & Olufsen anlæg. Men du behøver ikke en stor klodset fjernbetjening for at skrue op for bassen. I stedet kan du styre hele lydsystemet ved hjælp af din iPad eller iPhone. Så kan man vidst heller ikke forlange mere.

Prisen vil Mercedes ikke ud med, og indtil videre er bussen fremstillet som et koncept.

Tjek den ekstreme luksusbus i galleriet ovenfor...

Skærm

Hent flere
Hent flere