Japansk trækkerdreng med unik motor

Power under hjelmen: Et stort læs på krogen er intet problem for Subarus Boxer Diesel

Hvis du har brug for at se lidt bysmart ud – og samtidig have muligheden for at smide to ton på krogen – så kunne du overveje en Land Rover Freelander eller en BMW X1. Bare for at nævne et par stykker. Men der findes også en lidt mere spændende model i den klasse, som sagtens kan trække et tungt læs – og samtidig udstråle machotoner.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



Subaru Forester er ved første øjekast en meget diskret bil, men stille og roligt får du øje på de små detaljer. Scoopet i motorhjelmen skriger til verden, at her kommer noget med power under hjelmen, og det er faktisk ikke helt forkert. For det er en rigtig arbejdshest.

Gammeldags i kabinen
Lige når du sætter dig ind i kabinen, kommer du i tvivl om bilens salgsdato. Godt nok er der lidt bløde linjer hist og her, men den føles lidt gammeldags med sin stedvise tynde plastik og småkiksede kontakter. Til gengæld kan du betjene det hele med luffer på, og der går nok et par årtier, inden det begynder at se trist ud.

Motoren under hjelmen er unik: En boxermotor, som slukker tørsten i diesel. Subaru har kørt med teknikken i nogle år nu, men er stadig alene på markedet, når det kommer til boxerdiesel, hvilket faktisk er lidt mærkværdigt

TV: Øko-van gemmer på hybridteknologi

Indrømmet: Lyden er måske ikke fantastisk – og slet ikke i nærheden af mærkets benzinmotorer. Til gengæld er den faktisk meget omdrejningsvillig, og når du sender speederen i kælderen, så sker der noget. Allerede ved 1800 omdrejninger er det maksimale moment på 350 nm til stede, og selv om den bruger 10,4 sekunder på at nå 100 km/t., så føles den faktisk hurtigere.

Livretten er grus
Trecifrede hastigheder kan jeg da kun drømme om, eftersom jeg bliver tynget ned af en autotrailer. Med gearstangen i sjette er der næsten helt tyst i kabinen, og en tur på tværs af Danmark er en yderst behagelig oplevelse. Samtidig gik den lige under 13 km/l., hvilket faktisk er meget pænt taget i betragtning af de tæt på to ton på krogen.

Efter 500 kilometers langsom kørsel bliver det endelig tid til at spænde traileren fra og prøve bilen på et par kringlede veje. Den omdrejningsvillige boxermotor er i sit es her, mens den bløde undervogn prøver at holde de japanske kilo i skak. Hullede grusveje er tydeligvis bedre til den japanske arbejdshest.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



I Sverige er Subarus modeller yderst populære på grund af deres priser, holdbarhed og terrængående egenskaber. I Danmark har mærket aldrig fået helt den samme succes, hvilket mange gange skyldes, at bilmærket efter danske afgifter har lidt svært ved at følge med konkurrenterne.

Med Forester er det dog lidt sværere at se, hvorfor man ikke skulle vælge den frem for de andre. På gule plader koster den billigste diesel Forester 281.696 kr. plus moms. En tilsvarende Land Rover Freelander ender i 305.000 kr. plus moms, mens BMW'en koster næsten 50.000 kroner mere. Derfor er det en smule mærkeligt, at vi ikke ser flere Subaru Forester på de danske veje.

Skærm

Hent flere
Hent flere