Få hjælp til at spare på varmeregningen

Over 2000 håndværkere har allerede taget sig en energivejlederuddannelse, og hvis man spørger Dansk Byggeri, bliver der brug for mange flere i fremtiden

Boligejerne har en stor interesse i at minimere udgifterne til strøm og varme, og det kan en uddannet energivejleder hjælpe med. (Foto: Colourbox)
Boligejerne har en stor interesse i at minimere udgifterne til strøm og varme, og det kan en uddannet energivejleder hjælpe med. (Foto: Colourbox)

Hvis du er boligejer, så har du nok allerede overvejet at få lavet et par energirigtige tiltag på huset for at spare lidt på varmeregningen. Men kan det bedst betale sig at installere solceller eller jordvarme? Eller måske overvejer du at efterisolere, udskifte vinduerne eller bare gøre dit hus lidt mere CO2-neutralt til gavn for planeten. Det kan dog være lidt svært at hitte rundt i de forskellige tiltag, samt hvad der passer til lige præcis din hytte.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



Men du behøver ikke ringe op til en gråhåret professor for at få svar på dine spørgsmål. Flere og flere håndværkere bliver i øjeblikket efteruddannet til energivejledere, hvilket gør dem i stand til at hjælpe dig med at give en vurdering af, hvordan du kan energirenovere din bolig.

- Mange af de håndværkere, som har uddannet sig til energivejledere, oplever, at særligt boligejere gerne vil have vejledning om, hvordan de skal energirenovere deres hus, lejlighed eller sommerhus. Der er en stor interesse for både at værne om klimaet og samtidig minimere udgifterne til for eksempel strøm og varme, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.



Hblse genbrugspriser gr ud over kunderneHåbløse genbrugspriser går ud over kunderne



Også regeringens ambition om, at Danmark skal være fri af kul, olie og naturgas i 2050, kan energivejlederne være med til at føre ud i livet.

- Hvis den plan skal lykkes, så skal de private boligejere også i gang med at energirenovere. Og her er det vigtigt, at håndværkerne er klædt på til at give den rette vejledning om, hvordan boligen bedst energirenoveres. Der er så mange muligheder, og det kan være svært at finde rundt i, og her er energivejlederen en god hjælp, siger Michael H. Nielsen.

Indtil videre har omkring 2000 håndværkere taget energivejlederuddannelsen på Teknologisk Institut, og skal man tro Dansk Byggeri, bliver der brug for en hel del flere i fremtiden.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



- Når BoligJob-Ordningen til næste år bliver afløst af en grøn støtteordning, er det vigtigt, at håndværkerne kan hjælpe boligejerne med at give den rette vejledning, når de skal energioptimere deres boliger, siger Michael H. Nielsen.

Skærm

Hent flere
Hent flere