Han passer den gamle stålbro

77 år på bagen: Palle Wulff Kristensen og en kollega pusler om Lillebæltsbroen fra 1935

Palle Wulff Kristensen er brovagt på den gamle Lillebæltsbro, som drives i et samarbejde mellem BaneDanmark og Vejdirektoratet. Sammen med en kollega har han det store overblik over den næsten 1200 meter lange bro.
Palle Wulff Kristensen er brovagt på den gamle Lillebæltsbro, som drives i et samarbejde mellem BaneDanmark og Vejdirektoratet. Sammen med en kollega har han det store overblik over den næsten 1200 meter lange bro.

En øresønderrivende larm får automatisk hænderne til at søge op som værn for ørene. Et godt læsset godstog passerer få meter over hovederne på os på sin vej fra Fyn mod Fredericia.

– Nogle gange føles det, som om togene kommer hele tiden, men man vænner sig til det, fortæller Palle Wulff Kristensen.

Han er brovagt ved den gamle Lillebæltsbro, og det er netop dette snart 77-årige bygningsværk, som vi er gået om bord i.

Udsigten er helt i vinkel
For at komme en tur op på toppen af de maksimalt 25 meter høje ståldrager, som udgør broens iøjnefaldende konstruktion, må vi først en tur under køre- og togbane.

Selv om broen er gammel, er der ingen grund til at frygte, at den ikke kan klare den store belastning, som tog, lastbiler og biler i al almindelighed udgør døgnet rundt.

– Der er cirka to millioner nitter, som holder stålkonstruktion spændt sammen. Og betonen bliver der løbende taget kontroller af, så der er ikke noget at bekymre sig om, påpeger Palle Wulff Kristensen, der da også færdes ganske hjemmevant i de smalle gemakker under og over vandoverfladen.

LÆS OGSÅ: Ny belægning på gammel bro

Fra toppen af broen – godt 50 meter over havoverfladen og en snes ditto over kørebanerne – er både udsigt og overblik helt i vinkel.

Efter et favntag med den friske vind højt over Lillebælts kolde bølger er det tid til at tage en tur ind i broen – nærmere betegnet en elevatortur ned i en af de fire fritstående bropiller.

Vi hopper ud på en tyndbenet udgave af en elevator, der – på ydersiden af bropillen tættest på Fyn – skal fragte os de cirka 30 meter ned til pillens fod. Her går vi rundt om bropillen og finder en minutiøst aflåst ståldør.

En tur i dybet
– De her døre har ikke altid været der. Men i 1990'erne begyndte man at tømme bropillerne for vand, og derfor har man gjort adgangen nemmere. Nu bliver der hele tiden pumpet vand ud fra pillerne, fortæller Palle Wulff Kristensen, mens han åbner porten til broens indre.

Inde i pillen kan man krybe endnu længere ned i dybet. En indvendig elevator sender os et sted mellem 30 og 40 meter ned i bropillen, og efterlader os altså på et niveau, der svarer til en håndfuld meter under havbundens overflade.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



– Man skal lige vænne sig til tanken om, at der reelt bare er vand på den anden side af muren, fortæller brovagten, som ikke virker til overhovedet at være påvirket.

Da pillerne blev åbnet, blev der i øvrigt fundet en række forskellige effekter. På Palle Wulff Kristensens kontor står der eksempelvis et par meget gamle ølflasker.

I øvrigt er det der – i kontoret på Fynssiden – hvor han bruger langt den primære del af arbejdstiden. Der kan ofte gå uger imellem, at han er enten på bunden eller på toppen af den gamle Lillebæltsbro.

1 af 2 Det er ikke kun kørebanerne på broen, der er til den snævre side.
2 af 2 Palle Wulff Kristensen er brovagt på den gamle Lillebæltsbro, som drives i et samarbejde mellem BaneDanmark og Vejdirektoratet. Sammen med en kollega har han det store overblik over den næsten 1200 meter lange bro.

Skærm

Hent flere
Hent flere