Masser af arbejde til danske tunnelbisser

Femern: Forberedelserne til tunnelarbejdet er netop skudt i gang - men der er stadig god tid til at finde arbejdshandskerne frem

Når tunnelen er færdig, vil den blive delt op i 20 zoner med forskelligt lys, så bilisterne ikke keder sig i løbet af den ellers monotone køretur på ti minutter. (Animation: Femern A/S)
Når tunnelen er færdig, vil den blive delt op i 20 zoner med forskelligt lys, så bilisterne ikke keder sig i løbet af den ellers monotone køretur på ti minutter. (Animation: Femern A/S)

En 17,6 kilometer lang sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Det kræver en pokkers masse arbejde, kan de fleste nok gennemskue.

Derfor kaldte Femern A/S til et kæmpe 'Industry Day'-informationsmøde for mere end 500 repræsentanter for alverdens forskellige firmaer fra hele verden – primært fra bygge- og anlægsindustrien.

Udbud ikke færdigt
Det kunne lyde, som om det er lige ved at være tid til at finde arbejdshjelmen og sikkerhedsskoene frem, hvis man vil være med til det næste gigantiske byggeprojekt.

– Når man planlægger den slags, får man altid forespørgsler om arbejde, fortæller Karsten Holmegaard, pressechef for Femern Bælt A/S.

LÆS OGSÅ: Ny bro på rekordtid

– Men det er altså ikke os, man skal finde arbejdet hos. Det er de enkelte entreprenører. Og de er ikke fundet endnu.

Præcis hvornår det bliver besluttet, hvem der skal stå for tunnelbyggeriet, ved ingen endnu.

Mange i arbejde
Men det er ikke en beslutning, der er lige op over, for ikke engang udbudsmaterialet er lavet færdigt endnu.

Lige nu er planen, at forbindelsen skal stå færdig i 2021 – et år senere end den oprindelige plan.

Med de erfaringer man har fra blandt andet arbejdet med Øresundsforbindelsen, går man ud fra, at arbejdet kommer til at tage seks et halvt år. Altså skal første spadestik sættes i Rødbyhavns muld i 2015.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



Og selv om det sandsynligvis bliver internationale entreprenører, der skal stå for anlægningen, bliver der masser af arbejde til danskere.

– Der skal bruges stål, beton, cement, gummistøvler, pizzaer og meget mere til sådan et stort projekt. Vi kommer til at have mellem 2000 og 4000 mennesker til at støbe beton i Rødbyhavn. Så der er slet ingen tvivl om, at der kommer til at være danske arbejdspladser i tunnelbyggeriet, forsikrer pressechefen for det mere end 40 milliarder kroner store projekt.

1 af 2 Modelfoto af tunnelen. Analyser viser, at den indtil 2021 vil skabe beskæftigelse, der svarer til 25.000-30.000 årsværk i især Danmark og Tyskland. (Foto: Femern A/S)
2 af 2 Når tunnelen er færdig, vil den blive delt op i 20 zoner med forskelligt lys, så bilisterne ikke keder sig i løbet af den ellers monotone køretur på ti minutter. (Animation: Femern A/S)

Skærm

Hent flere
Hent flere