Vindmøller forankret til den mørke muld er fortid, hvis det står til det amerikanske firma Altaeros Energies. Firmaet fra Boston lever af at udvikle vindenergiløsninger, og de har netop overstået deres første test af en ny flyvende vindmølle.
Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!
Protypen, som netop er blevet sendt i luften for første gang ved Limestone i staten Maine, måler 11 meter i bredden. Vindmøllen består af en oppustelig ydre skal, som er fyldt med helium, for at hæve den op i højden hvor vinden er kraftigere. I midten er der monteret en Skystream turbine, der udvikler strøm, ligesom vi kender det fra konventionelle vindmøller.
Under forsøget blev vindmøllen hævet op i 107 meters højde, hvor det i følge Altaeros er muligt at producere dobbelt så meget strøm som ved normal højde. Store vindmøller i Danmark kan dog sagtens slå den højde. Meningen er dog, at produktionsversionen af den flyvende vindmølle, som også bliver noget større, skal sendes op i over 300 meters højde.
Møllen kan sendes op fra en trailer, og herefter vil et par tykke kabler sørge for, at den ikke flyver væk. Kablerne gør samtidig, at den kan sende strøm ned til jorden. Firmaet håber på at kunne afsætte deres projekt til afsides liggender fabrikker, militærbaser eller byer, der ligger fjernt fra resten af civilisationen, hvor de kan være med til erstattet brugen af fosile brændstoffer.
Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook hér!