Til Sydpolen i hårde pickups på jetfuel

Med over 70.000 kørte kilometer er den længste polarekspedition netop overstået - turen foregik i seje pickup-trucks på jetfuel

Sne, is og temperaturer på ned til minus 50 grader er noget af det værste, du kan udsætte en bil for. Ikke desto mindre har ti ombyggede Toyota Hilux netop overlevet en fire måneder lang iskold tur til Sydpolen, der samtidig har skrevet sig ind i rekordbøgerne.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



Tre af bilerne kørte turen sammen. Hver især nåede de at runde 9.500 kilometer i det kolde landskab på Antarktis, hvilket er en ny verdensrekord.

Det samlede team bestod af ti biler, men syv af dem fik nogle lidt andre opgaver på vej til Sydpolen. Meningen var, at de blandt andet skulle installere en vejrstation, et par brændstofdepoter, agere supportteam til en forskerekspedition samt at hjælpe til med et skiløb. Ikke overraskende kræver sådan en opgave nogle helt specielle køretøjer.



TV: 6 hardcore oldschool Jeep'sTV: 6 hardcore oldschool Jeep's



En Toyota Hilux er i Danmark en velkendt håndværkerslæde, men for at få den sikkert over isen røg den en tur til det islandske firma Artic Trucks. Her blev bilerne udstyret med en kran, så de ville være i stand til at løfte tunge læs af og på ladet.

Undervognen lavede de også helt om, mens gearingen blev gjort lavere, og som kronen på værket monterede de lige et sæt enorme dæk.



TV: Sdan bliver fremtidens lastbilTV: Sådan bliver fremtidens lastbil



Dækkene kan køre med et lufttryk helt ned til 2-3 psi, og når de samtidig er væsentligt større, end de der normalt sidder på en Hilux, så bliver trædefladen 17 gange så stor. Dét er med til at gøre turen over isen mere sikker, fordi de sætter en blødere aftryk i underlaget.

To af bilerne blev samtidig ombygget med en ekstra aksel bagerst, så de tog turen med seks hjul. Det gjorde samtidig plads til en større tank. Så hvor de firehjulede måtte nøjes med 280 liter brændstof, kørte de sekshjulede med en 800 liters tank.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



I tanken ligger en af hemmelighederne bag at køre en dieselbil i 50 graders frost. I stedet for at fylde dem med normal dieselolie, som ville klumpe på grund af kulden, brugte de under ekspedition i stedet A-1 Jetfuel. Den treliters dieselmotor krævede dog ikke den store ombygning for at sluge flybrændstoffet.

Fra november 2011 og til februar 2012 nåede de ti biler tilsammen at køre 70.000 km på Antarktis, hvilket er den længste ekspedition i polarhistorien.



Se TV-testen af Toyota HiluxSe TV-testen af Toyota Hilux



Skærm

Hent flere
Hent flere