Fradrag på håndværkeren er et hit

Mere end 270.000 danskere fik sidste år fradrag på håndværkerregningen, og 2012 tegner til at blive det år, hvor ordningen for alvor vinder indpas hos danskerne

Der er blevet sparet 900 mio. kr. i skat ude i de danske husstande. Mere end 270.000 danskere benyttede sig nemlig sidste år af BoligJob-ordningens mulighed for at få et fradrag på op til 15.000 kr. for håndværkerarbejde, børnepasning eller vinduespudsning. Det viser en ny opgørelse fra Skatteministeriet.

- Ordningen begyndte samtidig med, at alle tog på sommerferie, og vi fik vi ny regering, som først afskaffede og siden valgte at fastholde ordningen. Det skabte usikkerhed, og har helt sikkert fået mange til at afholde sig fra at bruge ordningen. Det taget i betragtning, så er det en succes, at mere end 270.000 har benyttet sig af ordningen, siger erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen.



TV: Cowboytrucken der elsker tsk!TV: Cowboytrucken der elsker tæsk!



Og faktisk er det reelle tal endnu større, fordi alle de danskere, som fik arbejde udført i 2011, men først betalte regningen i 2012, har endnu ikke haft mulighed for at indberette deres fradrag.

SKAT havde reserveret 4,4 mia. kr. kroner til BoligJob-ordningen i 2011, men der er kun blevet brugt 2,7 mia. kr.. Alligevel forventer Dansk Byggeri, at ordningen bliver brugt endnu mere i 2012.



TV: Tilbage til Fremtiden-bilen flyver igen!TV: Tilbage til Fremtiden-bilen flyver igen!



- Den svenske udgave af BoligJob-ordningen er i dag en succes. Men det blev den først efter en langsom start – ligesom i Danmark. Derfor forventer vi, at ordningen bliver endnu mere populær i 2012, siger Michael Riff Alexandersen.

Læs mere på Mester Tidende...