TV: Årets varebil gør dig paranoid

Elbilen Renault Kangoo Z.E. er netop kåret til årets varebil i Danmark, men i vinterkulden kan den gå hen og gøre dig paranoid - se her hvorfor!

Både den europæiske og danske jury var i år enige om, at prisen for årets varebil skulle gå til den eldrevne Renault Kangoo Z.E. Den nuttede franske varebil er sådan set bare en normal Kangoo, som har fået smidt et læs batterier i sig, så den nu kan køre på grøn energi.

Idéen er faktisk rigtig god, hvilket nok også er derfor, at den er blevet kåret til årets varebil 2012. I praksis fungerer det dog mindre godt. I hvert fald når man tester den over et par vinterdage med minusgrader. Testbilen blev udleveret med et fuldt opladet batteri, men i kulden nåede rækkevidden ikke op i nærheden af de opgivne 170 km. Det kolde vejr afkorter nemlig elbilers rækkevidde markant, hvilket kan blive et stort problem i en Kangoo Z.E.



TV: Mrkeligt! Bygger pejs i sin VolvoTV: Mærkeligt! Bygger pejs i sin Volvo



Hvis du har købt bilen med erhverv for øje og har et dagligt kørselsbehov på over 100 km, så er den lille Kangoo Z.E. perfekt - om sommeren. Men hvad gør man så om vinteren? Eneste mulighed er at holde frokostpause ved en ladestation, og se hvor meget strøm man kan nå at fylde på. Til at afhjælpe dét problem sidder der også en lille knap til venstre for rattet, hvor du kan sætte bilen i Eco-mode. Herved begrænses ydelsen fra elmotoren, og i følge fabrikken forlænger det rækkevidden med ti procent .

Som en budbil i storbyen, hvor kørselsbehovet er begrænset, er Kangoo Z.E. helt perfekt. Elmotoren giver en god trækkraft helt fra bunden, og når du holder for rødt eller i en kø, bliver der ikke brugt strøm. Størrelsen på Kangoo gør samtidig, at den er let at smide rundt med i de små gader.



TV: Bil eksploderer ved mekanikerenTV: Bil eksploderer ved mekanikeren



Resten af bilen er, set ud fra et varevognsperspektiv, faktisk helt ok. Kabinen er ligesom på en normal Kangoo, bortset fra at omdrejningstælleren i stedet viser hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet. Varerummet er på tre kubikmeter, og den kan laste 715 kg. Testbilen har åbning bagtil, men du kan også tilkøbe en skydedør i siden. Har du brug for mere plads, findes der i stedet kigge en Maxi-udgave, som rummer fire kubikmeter.

Prisen på den grønne varebil er 149.000 kr. plus moms, mens den lidt større Maxi-version koster 10.000 kr. ekstra. Selve batteriet lejer man hos Renault. Prisen på dén ydelse varierer alt efter dine behov. Hvis man eksempelvis lejer det i tre år og 45.000 km, koster det 559 kr. om måneden. Derudover får du en garanti på den elektriske drivline, der gælder i 5 år eller 100.000 km.



TV: Bygger vild millionby til legetjsbilerTV: Bygger vild millionby til legetøjsbiler



Efter en uge i Kangoo Z.E. er det dog stadig en smule svært at vænne sig til den eldrevne varevogn. Hvor du i en 'gammeldags' dieselvarebil sjældent frygter at løbe tør for juice, da du kan tanke den op på ethvert gadehjørne, er historien en lidt anden med Z.E.. Det meste af tiden bag rattet bruges på at bekymre sig over, om man har strøm nok til at nå sit mål. Når man så endelig er nået frem, kan man så igen bekymre sig over, om man har strøm nok til at komme hjem igen. En bedre infrastruktur til opladning af elbiler i Danmark, vil dog kunne afhjælpe dette problem. Indtil da ligner den normale diesel-Kangoo med en kampagnepris på 109.900 kr. et langt bedre valg.

Se video-testen af Renault Kangoo Z.E. ovenfor...