Se verdens vildeste hjemmelavede Porsche

I Japan er drifting og hurtige Nissan Skylines højeste mode, men i udkanten af byen Chiba bor Nakai-san, som er blevet verdenskendt for at ombygge gamle Porsche 911'ere

Det kan godt være, at du normalt forbinder alt omkring Porsche-mærket med eksklusiv stil og rige mennesker, men lad os sige med det samme: RAUH-Welts værksted ligner mere et skur end et værksted, hvor specialet er ultra-unikke Porsche-modeller.

Det ligger i udkanten af Chiba - cirka en times kørsel fra Tokyo. Der er ikke engang et skilt udenfor. Bunker af nedslidte racerdæk, rustne Porsche-udstødninger og masser af karrosseri-dele vidner dog om, at vi er på rette vej.

Vild med brændt gummi og hotte babes? Book din billet til DHB 2012 hér!

Vi banker på. Intet svar. Vi kan høre ekstremt høj japser-musik fra et par gamle højttalere, og inde i det mørke værksted kan man fornemme et par silhuetter, der helt sikkert stammer fra Stuttgart.

Storrygende Porsche-tuner
Vi banker igen. Nu kan vi høre skridt. Den gamle port åbner med en rædselsfuld knirken, og en bred Porsche-bagende i mat olivengrøn byder os velkommen - og et par sekunder efter legenden Nakai.

Han er den her helt specielle type japaner. Du ved, de fleste af dem er nogle nørder og pænt kiksede, men de hardcore er vildt seje, og sådan en er Nakai-san. Storrygende, vildt hår, møgbeskidt mærketøj og autolak ud over det hele. Han er cool med cool ovenpå! Han byder os velkommen med et kvart nik, og vi bevæger os ind i mørket.



TV: Bygger vild millionby til legetjsbilerTV: Bygger vild millionby til legetøjsbiler



Som øjnene vænner sig til den mildst talt manglende belysning, åbenbares et fedt og meget anderledes værksted. Overalt finder dine øjne noget nyt at kigge på - her føles ikke rodet, men her er mange ting. Og stemningen er overvældende. Man ved bare, at i dette skur foregår der ting, som er interessante.

Overalt hænger der Porsche-plakater, billeder af diverse Porsche-modeller, gamle pokermaskiner, ølflasker i hundredvis, pokaler, lightere linet op i farver (?), klistermærker, magasiner, champagne, millioner af motordele og alt, hvad der skal til at skabe mande-hygge. Det første, der kommer ud af Nakais mund er da også:

- Det her er et sted for mænd og deres hobby. Det er ikke noget for kvinder, udtaler den legendariske mand med en fast og dyb stemme. Fint med os.

Ud over alle de fede dimser, så står Nakais egen matsorte Porsche og kræver opmærksomhed. Den er lav og bred på et helt andet niveau, end du tidligere har oplevet. Widebody-kittet er naturligvis RAUH-Welts eget, og sammen med et sæt SSR Professor SP1 hjul med vild camber har du et hit. Og det er ikke bare til show - bilen har kørt under 57-58 sekunder per omgang på Tsukuba-banen. En flot tid!



Kina kopierer populre varevogne i stor stilKina kopierer populære varevogne i stor stil



Motoren er da også en 3,8-liters sag med amerikanske PMO-karburatorer, som man lige kan skimte igennem det udskårne RWB-logo på bagklappen. Nakai har faktisk haft bilen i 13 år, og den har været igennem mange farver og faser, men er nok mest berømt, som den står her i 'Tsuyakeshi kuro', der på dansk betyder matsort.

Blev kendt i en Corolla
Og det er lidt en sjov historie, for faktisk blev Nakai først kendt, da han driftede i en Toyota Corolla AE86. Men han har altid været inspireret af Porsche 911, og som barn var en modelbil af netop denne model hans eneste legetøj og kæreste eje. Nakai lærte de forskellige Porsche-modeller at kende, da han for 20 år siden arbejdede som pladesmed hos en Porsche-forhandler i Hachiouji, en by i udkanten af Tokyo.

- Jeg lavede ikke andet end at adskille og samle Porscher, så jeg kom til at kende dem ind og ud, forklarer Nakai.



TV: Graver klder ud med legetjsmaskinerTV: Graver kælder ud med legetøjsmaskiner



Samtidigt bemærker vi, at den matsorte 911 har almindelige japanske nummerplader på.

- Ja, selvfølgelig er den indregistreret, siger Nakai og fortsætter:

- Jeg kører race i den, bruger den på bane og frem og tilbage på arbejde. Med de samme dæk. Det er RAUH-Welt-stilen. Jeg blev også inviteret til Tokyo Auto Salon i 2009 med bilen. De andre pudsede på deres biler i timevis, men jeg stillede bare bilen og kørte hjem igen. Der er ikke nogen grund til at pudse en bil. Den bliver beskidt, når man kører i den. Og det er jo det, den er lavet til; at køre, forklarer Nakai.

Stilen er unik
Nakais styrker er helt klart den specielle styling, hans mekaniske erfaring og hans viden som chauffør, der gør, at han kan bygge helt unikke og komplette biler, der kan det hele. Det mest overraskende er, at en del af hans kunder bare afleverer deres hundedyre Porsche til ham, og så stoler de ellers på, at han ender med et fedt resultat. Og eftersom RAUH-Welt hele tiden får flere fans, så kommer der både traditionelle japanske biler, som Toyota Corolla AE86, og mere eksotiske biler til en omgang RAUH-Welt-bred styling.



TV: Verdens vildeste snerydderTV: Verdens vildeste snerydder



Alle bilerne, der kommer ud af det lille værksted, er intimiderende, og RAUH-Welt-stilen skiller sig let ud fra enhver anden stilart i Japan. Man må tage hatten af for Nakai, at han har valgt at gå ned ad en så utraditionel vej.

Vi føler virkelig, at vi står med en legende her. Et arnested for styling, så det mest naturlige er at spørge Nakai, hvordan han ser på fremtiden.

- Det ved jeg ikke. Det tænker jeg aldrig over, siger han, mens det ene øjenbryn hæver sig en lille smule.

Vild med brændt gummi og hotte babes? Book din billet til DHB 2012 hér!

- Jeg sidder bare på værkstedet, og så dukker der en idé op i mit hoved. Derfra er det jo bare at føre den ud i livet. Jeg stoler på mine idéer, og mine kunder er altid tilfredse. Det er jo i princippet også ligemeget, hvordan en stil eller en idé dukker op. Bilen skal ende med at se godt ud. Hvis din bil ikke ser godt ud, kører godt og lyder godt, så kører du den ikke, som den bør køres, slutter Nakai af.

Og den afsluttende sætning må siges at sammenfatte filosofien bag et af Japans mest legendariske firmaer perfekt. RAUH-Welt handler om flotte biler, der kan køre, skal køres, og som lyder godt. Vi er så meget på bølgelængde!