Hardcore Land Rover til millionæren

En Defender er den ultimative arbejdshest, og nu har det britiske firma Prindiville gjort den endnu hårdere at se på - desværre er prisen samtidig røget i vejret

Der findes stort set ikke andre biler, der gennem tiden har fået lov til at med så få ændringer som Land Rover Defender. Den første model blev præsenteret i 1948, men designet har i store træk overlevet.

I over 60 år er tusindvis af eksemplarer blevet spyttet ud fra fabrikken i Solihull i England, så hvis du vil skille dig ud fra mængden af Defendere, skal der gøres noget drastisk. Og det er præcis, hvad firmaet Prindiville har gjort.



TV: Graver klder ud med legetjsmaskinerTV: Graver kælder ud med legetøjsmaskiner



Det lille firma, som har base i London, lever af at lave custombiler efter ordre fra deres stenrige kunder, og det seneste skud på stammen er deres Luxury Limited Edition Land Rover Defender.

Udenpå har Prindiville monteret LED-lys for og bag, hvilket er med til at bilen endnu mere macho, end den var i forvejen. Derudover er et sæt 18 tommer hjul samt et opgraderet bremsesystem kommet til.

Motoren er den velkendte 2,4 liters dieselhakker, som er blevet tunet til at yde 190 hestekræfter, så den nu kan ramme 100 km/t på 10 sekunder. Det lyder ikke vanvittigt, men set i lyset af at den er formet som en mursten, er det faktisk en respektabel accelerationstid. Samtidig har de monteret et nyt udstødningssystem i titanium, så dieselbrølet bliver endnu mere tydeligt.



Kina kopierer populre varevogne i stor stilKina kopierer populære varevogne i stor stil



Kabinen er blevet kraftigt ombygget med et sæt Cobra-sportssæder i håndsyet læder samt et lækkert Momo-rat. Bænkesæderne bagi er ligeledes blevet ombetrukket i det fineste italienske læder.

I midterkonsollen popper en femtommers skærm frem ved et tryk på en knap. Du kan herefter vælge enten at se TV eller i stedet aktivere et sæt små kameraer, der sidder udenpå bilen, hvis nu du har problemer med at parkere slæden.

Modellen bliver fremstillet i 25 eksemplarer, som koster 52.000 pund stykket. Hvis du vil have den på hvide plader i Danmark, kryber prisen dog op på lige over en million kroner, efter skattefar har taget sin del.

Tjek den vilde Defender i galleriet ovenfor...