Vanvid! Se lastbil køre på vandet

Hvis du drømmer om en arbejdsvogn, der føler sig ligeså hjemme på motorvejen som i vandet, så er dine bønner endelig blevet hørt - mød de to nye amfibietrucks fra Gibbs!

Tænk hvis du kunne få et stort lastbillignende køretøj, som føler sig ligeså hjemme på asfalten som i vandet. Det er nok ikke specielt mange mennesker i verden, som egentligt har drømt om sådan et køretøj, men på trods af det så har firmaet Gibbs nu udviklet en amfibietruck.

Det er ikke ligefrem nogen skønhed, men til gengæld har den en tophastighed på omkring 110 km/t, når den kører på sine gummihjul, mens den i vandet kan ramme omkring 50 km/t, hvilket er pænt for en båd af denne størrelse.



Kina kopierer populre varevogne i stor stilKina kopierer populære varevogne i stor stil



Faktisk tager det ikke mere end et par sekunder at forvandle skuden fra truck til båd. Find en passende nedkørsel til vandet. Kør ud, indtil ekvipagen flyder ovenpå, og derefter trykker du på en knap, som trækker hjulene ind til skroget.

Motoren i topmodellen, der går under navnet Phibian, har en stor turbodieselmotor med 500 hestekræfter, som enten kan bruges gennem et firehjulstræk eller til at drive to jetmotorer.

Synes du den store Phibian, der kan transportere op til 1.500 kg gods eller 15 passagerer, er lige stor nok, er Gibbs også klar med en mindre model, der hedder Humdinga.



TV: Mrkeligt! Bygger pejs i sin VolvoTV: Mærkeligt! Bygger pejs i sin Volvo



Lillebror-udgaven har kun plads til syv passagerer, men derudover kan den stort set det samme, og så giver motoren endda et lidt bedre brøl fra sig. I stedet for en rallende dieselmotor ligger der nemlig en 350 hestes V8-motor med kompressor under hjelmen.

Det er dog langt fra første gang at firmaet gør sig bemærket med amfibiekøretøjer. I 2004 satte Richard Branson, indehaver af Virgin-koncernen, Richard Branson verdensrekord, ved at krydse den engelske kanal på én time og 40 minutter i firmaets tidligere Aquada model.

Du kan i øjeblikket lægge bestillinger ind på begge modeller, som forventes at kunne leveres om 9-15 måneder. Priserne er dog endnu ikke fastlagt.

Tjek begge modeller i galleriet ovenfor...