VW er håndværkernes favorit

Salgstallene for varevogne sidste år viser, at det er VW, der er mest populær - til gengæld er Ford Transit den mest solgte enkeltmodel

Ford Transit blev i 2011 den mest solgte enkeltmodel indenfor varebiler. (Pressefoto)
Ford Transit blev i 2011 den mest solgte enkeltmodel indenfor varebiler. (Pressefoto)

Sidste år var en rigtig god periode for landets varevognsforhandlere. I følge tal fra de Danske Bilimportører steg salget af varebiler i 2011 med hele 49,6 procent i forhold til året før, hvilket betød at hele 24.281 varevogne røg på plader.

Mærket med den største andel af solgte varevogne er VW, der samtidig ligger nummer et i personvognsstatistikkerne. I følge VW Erhvervsbiler skyldes successen hovedsageligt tre ting:



Vanvittig VW-pickup med centermotorVanvittig VW-pickup med centermotor



For det første har de tilbudt landets erhvervsdrivende en treårig serviceaftale på erhvervsbilerne til 995 kroner. Derudover har man valgt at udvide åbningstiden hos Volkswagens ErhvervsCentre, så du kan få foretaget service, når det meste af Danmark holder fyraften. Den sidste faktor er ifølge VW selv, et stort netværk af servicesteder spredt over hele landet.

- Vi har en klar politik om, at uanset hvor i landet du er, må der højst må være 25 km til et af vore værksteder. Denne forgrening af vores service-netværk, har helt klart en positiv effekt på vores kunder. For de fleste af erhvervskunderne er bilen et vigtigt arbejdsredskab. Derfor er det evident for dem, at bilen hurtigt kan blive serviceret, hvis der opstår problemer. En stillestående bil er for de fleste tabt fortjeneste. Derfor er tilgængelighed til vores værksteder selvfølgelig helt centralt. Både for dem og for os, siger marketingchef hos Volkswagen Erhvervsbiler, Søren Flyger.



Ny frk mini-Mercer til hndvrkerenNy fræk mini-Mercer til håndværkeren



Men selvom VW er nummer et, når det kommer til det samlede antal varebiler, så er det Ford Transit, der løber med sejren, når det kommer til enkeltmodeller. I 2011 sendte Ford nemlig 1.642 Transit'er ud på de danske veje.

Men hvilken varevogn synes du er den bedste? Skriv dit svar i kommentarfeltet herunder...

1 af 2 VW stod i 2011 for 20,1 procent af varebilssalget i Danmark. Det var dog ikke Crafter'en på billedet der hjalp til, da den kun blev solgt i 226 eksemplarer. (Foto: Anders Richter)
2 af 2 Ford Transit blev i 2011 den mest solgte enkeltmodel indenfor varebiler. (Pressefoto)