Er du Danmarks bedste truckerchauffør?

Hvis du mener, at dine evner bag et lastbilrat er bedre end de flestes, så kan du nu melde dig ind i kampen om at vinde titlen som Europas bedste truckerchauffør - og en vaskeægte lastbil!

Her kæmper sidste års deltagere ved Scania-fabrikken i Sverige.
Her kæmper sidste års deltagere ved Scania-fabrikken i Sverige.

Det kræver uden tvivl en del af landets truckerchauffører, når de skal kringle deres enorme lastbiler rundt på det danske vejnet. Blinde vinkler, store hængere, fodgængere og filen på koblingen, er bare nogle af de ting, de kæmper med.

Men hvilken chauffør er bedst bag et rat? Dette spørgsmål skal nu besvares i konkurrencen om at blive Europas bedste truckerchauffør.



TV: Verdens strste taxi vejer syv tonsTV: Verdens største taxi vejer syv tons



Normalt er sådan en konkurrence ikke noget Ekstra Bladet Håndværkeren går særligt højt op i, men efter vi så præmien, føler vi os nødsaget til at få udbredt konkurrencen, så det bliver en dansker, der slipper afsted med guldet samt en meget stor gave.

Vinderen bliver nemlig belønnet med en splinterny Scania R-serie lastbil til en værdi af 750.000 kroner.

Før du stolt kan køre hjem i den store slæde, skal du dog først vinde det danske mesterskab. Første del er en teoriprøve på nettet. Derefter går du videre til de regionale runder, som foregår med manøvrekørsel hos Scania-forhandlerne. Deltagerne der klarer sig bedst kommer videre til en dansk finale, hvor det bestemmes, hvem der får lov til at vise dannebrog til den europæiske finale, som foregår på Scania-fabrikken i Sverige.



TV: Verdens vildeste snerydderTV: Verdens vildeste snerydder



Prøverne handler både om, hvem der er bedst til at manøvrerer en lastbil, men samtidig også om hvem der kan køre mest økonomisk.

De eneste krav du skal opfylde for at være med er, at du er født efter 1977, har kørekort til lastbil med påhængsvogn, og arbejder eller er under uddannelse som lastbilchauffør.

Den danske finale foregår i juni, mens den europæiske løber af stablen i september.

Læs mere om konkurrencen hér...

1 af 2 Vinderen af Europas bedste lastbilchauffør kan køre hjem præmien, som består af en splinterny lastbil til en værdi af 750.000 kr. (Pressefoto)
2 af 2 Her kæmper sidste års deltagere ved Scania-fabrikken i Sverige.