Kulden får os til at arbejde mindre

Produktiviteten daler, når medarbejderne fryser, viser en ny undersøgelse

Når kulden kommer, så falder produktiviteten på arbejdspladserne, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)
Når kulden kommer, så falder produktiviteten på arbejdspladserne, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Det er langt fra sjovt at møde på arbejde i øjeblikket, i hvert fald hvis du er håndværker og skal stå hele dagen på et iskold byggeplads. Men selv i kontormiljøet kan kulden også irriterer gennem åbne vinduer og træk.

Ifølge en ny undersøgelse fra Go' Energi oplever 58 procent kulde og træk på deres arbejdsplads, og 83 procent angiver, at det går ud over produktiviteten. Det har konsekvenser for både medarbejdernes helbred, stemningen på arbejdspladsen og ikke mindst økonomien. Teknologisk Institut vurderer, at dårligt indeklima koster danske virksomheder op til 30 milliarder årligt.



TV: Bvl med bilen? Den fikser CamillaTV: Bøvl med bilen? Den fikser Camilla



- Det er en skam, for der er jo ingen, der fungerer optimalt, når man klaprer tænder. Derfor tilbyder vi også gennem vores Kurveknækkerordning gratis vejledning i, hvordan man får bedre indeklima og bedre driftsøkonomi på arbejdspladsen. Langt de fleste virksomheder kan forbedre arbejdsmiljøet med relativt enkle tiltag til fordel for både de ansattes helbred og produktivitet og virksomhedens bundlinje, siger projektleder Thomas Drivsholm fra Go' Energi.

Det stemmer overens med, at dårligt indeklima ifølge Teknologisk Institut koster samfundet 10 til 30 milliarder kroner årligt.



TV: Se Danmarks bedste murer lave stenkunstTV: Se Danmarks bedste murer lave stenkunst



Kolde ansatte kan således blive en økonomisk byrde for virksomhederne. Hele 79 pct. svarer i Go' Energis undersøgelse, at de bliver utilpasse, når de fryser og oplever træk.

Det overrasker ikke civilingeniør Kasper Lynge, der er ekspert indeklima i det rådgivende ingeniørfirma Alectia.

- Et godt indeklima er ekstremt vigtigt for vores arbejdsevne. Forskning viser tydeligt, at temperaturen har en indflydelse på præstationsevnen, fordi den ansatte kommer til at fokusere på sit velbefindende og de fysiske omgivelser frem for arbejdsopgaverne. Så der er helt sikkert noget at hente i at få styr på indeklimaet - i forhold til både færre sygedage og større produktivitet, siger Kasper Lynge, der har skrevet ph.d.-afhandling om indeklima og produktivitet.



TV: Verdens strste taxi vejer syv tonsTV: Verdens største taxi vejer syv tons



Undersøgelser viser, at den bedste temperatur er omkring 21-22 grader.

Thomas Drivsholm fra Go' Energi fremhæver, at der kan være mange forskellige årsager til kulde og træk - fra utætheder over mangelfuld isolering til problemer med varme- og ventilationsanlæg.

Det er vigtigt at få energiforbedret og dermed fjernet selve årsagen i stedet for at symptombehandle med tæpper og varmeblæsere, siger han.



TV: Verdens vildeste snerydderTV: Verdens vildeste snerydder



Ifølge LO-rapporten 'Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller' kan en forbedring af indeklimaet løfte produktiviteten med 10-20 procent på kontorarbejdspladser, hvor indeklimaet er dårligt.

Kasper Lynge fra Alectia mener, at en dialog med medarbejderne er første skridt til at løse problemerne.

- Det kan være tilstrækkeligt at flytte rundt på folk, så de mest kuldskære kommer væk fra kolde områder. Men er der væsentlige problemer, skal man renovere bygningen. Der er helt klart en gevinst at hente - både direkte på energiudgifterne og på medarbejdertrivsel, der giver højere produktivitet, fastslår han.

Læs mere på Mester Tidende...