Annonce:
Annonce:

7 seje firehjulstrækkere fra Detroit

Det årlige Detroit Auto Show er i fuld sving, og vi har derfor taget et kig på de vigtigste nyheder, hvis du har brug for en bil på gule plader - se dem i galleriet hér!

Annonce:

Farven er så småt begyndt at vende tilbage i kinderne på den amerikanske bilindustri, hvilket årets Detroit Auto Show bærer præg af.

Ikke nok med at de amerikanske mærker kommer med utallige nyheder, så har flere europæiske bilmærker også valgt at bruge showet til at præsentere deres fremtidige modeller.

Vi har her samlet syv bilnyheder, for dig som er politisk ukorrekt og har brug for en gulpladeslæde, med store hjul og firehjulstræk.

Annonce:

Audi Q3 Vail Concept:
Hvis du ikke har brug for en gigantisk Audi Q7 på gule plader, så kunne du jo overveje den mindre Q3, som nu bliver vist i en speciel Vail-konceptversion. Egentlig er det bare en Audi Q3, som har fået lidt ekstra plastikskørter langs panelerne samt rundt om hjulene. Derudover er der monteret en skiholder på taget, så du trygt kan sætte kursen sydpå til lidt skiferie i sydeuropa. Og turen derned bliver rigtig sjov, i hvert fald hvis du vælger at tage Autobahnen. Under hjelmen gemmer sig nemlig en femcylindret motor, som vi også kender fra Audi RS3, dog med 314 hk i denne version.





Toyota Land Cruiser:
En gammel kending er Toyota Land Cruiser, som i 2013-modellen har fået et let facelift. Fronten er lavet om med en ny grill samt forlygter med LED-lys. Indenfor har du nu muligheden for at få ventilerede sæder, et mere blankt træindlæg samt et nyt multimediesystem. Terrænnørderne vil glæde sig over, at de elektroniske systemer til at kæmpe sig gennem hårdt terræn er blevet tweaket, så den nu kan klare endnu større stigninger. Eneste nedtur er, at priserne på Land Cruiser kommer til at stige en smule.



TV: Verdens ondeste hndvrkersldeTV: Verdens ondeste håndværkerslæde



Annonce:

Nissan Pathfinder Concept:
Har du brug for en Nissan til det grove arbejde, så er en Pathfinder muligvis noget for dig. Modellen har eksisteret i 27 år, og det nye koncept, som netop er præsenteret, bliver fjerde generation i rækken. Pathfinder Concept har et selvbærende karrosseri, hvilket gør, at den bliver lettere på vægtskålen end forgængeren. Derudover bliver den udstyret med en ny V6 motor samt CVT-gear, hvilket sikrer en benzinøkonomi, der i følge Nissan er 25 procent bedre. Bilen er indtil videre kun et koncept, men da den ser usædvanligt produktionsklar ud, går der nok ikke lang tid, inden den endelige version præsenteres.





Buick Encore (Opel Mokka):
En ny lille firehjulstrækker fra GM, bliver netop nu fremvist i Detroit. I staterne kommer til at blive solgt under navnet Buick Encore, mens den i Europa kommer til at hedde Opel Mokka. Bilen er 4,28 meter lang, og får et varieret udvalg af koncernens benzin- og dieselmotorer. Derudover får Mokka Hill Descent Control, som hjælper, når terrænet bliver stejlt.





Annonce:

Maserati Kubang:
En Maserati hvad??? Kubang hedder konceptbilen, som har turneret flere af de internationale biludstillinger. Hvis den kommer i produktion, hvilket der er stærke indikationer af, bliver den bygget på samme platform som Jeep Grand Cherokee. Maserati lover dog, at motor- og drivline bliver 100 procent italiensk. V8-motoren, som Kubang efter sigende bliver udstyret med, vil derfor blive bygget i Italien, hvorefter den sendes over Atlanten og ender på Chryslers samlefabrik i Detroit, som skal producere bilen. Hvis altså den går i produktion...





Audi A4 Allroad:
Har du brug for en gulpladevogn men ikke gider kører rundt i en håndværker VW Transporter, så frister Audi nu med en sej A4 Allroad. Modellen har fået forøget frihøjde, lidt ekstra plastik langs siderne og så er den selvfølgelig udstyret med Quattro firehjulstræk. Det bliver aldrig en rigtig bjergged, til gengæld ser den usædvanligt fræk ud.



Hndvrkerse med 30.000 watt!Håndværkerøse med 30.000 watt!



Annonce:

Volvo XC60 PlugIn:
Store firehjulstrækkerne er normalt også de biler, som sluger allermest brændstof men ikke denne. Volvo XC60 er en plug-in hybridbil, og i følge fabrikken kan den under optimale forhold kører hele 44,6 km/l på én liter benzin. Og tro ikke at den er langsom, bare fordi det er en økobil. 0-100 km/t tager kun 5,8 sekunder, da den firecylindrede benzinmotor yder hele 280 hk, som bliver sendt til forhjulene. Strømmen fra batteriet svarer til 70 hk og ryger om til baghjulene.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: