Pimp din lastbil

Et vognmandsfirma i Nordsjælland har gjort det til sit varemærke at udsmykke deres lastbiler med tegneseriefigurer - tjek dem i galleriet hér

En pimpet lastbil er det helt store hit, hvis du vil skille dig ud fra mængden. Men det hører alligevel til sjældenhederne, at et helvognsmandsfirma med 19 biler kører rundt med airbrush på førerhuset.

LÆS OGSÅ: Spotify-mix til et liv på landevejen

Benny Rasmussen fra Gilleleje er gået hele vejen, og derfor er stort set hele vognparken specialmalet.

Ingen nøgne damer
Dog er det ikke nøgne damer eller dødningehoveder, der pryder de store lastbiler men i stedet tegneseriefigurer.

- Lige siden jeg var en lille knægt, har jeg altid godt kunnet lide tegneserier. I 2003 fik jeg lavet min første tegneserie-lastbil, hvor motivet var Obelix, siger Benny Rasmussen til Ekstra Bladet Håndværkeren.

Chaufførerne bestemmer selv motivet
I følge Benny Rasmussen giver de specielle motiver også en ekstra fordel.

- Vores chauffører passer bedre på lastbilerne, og de får også selv lov at vælge, hvilket motiv der skal pryde deres vogn.

LÆS OGSÅ: Ups! Kæmpestor kranvogn i frit fald

Men helt billigt er det nu ikke. Det koster mellem 50-70.000 kroner ekstra at få lavet airbrush på førerhuset, og det kan endda blive endnu dyrere.

Baloo bliver den næste
- Obelix-bilen kostede næsten 350.000 kroner at male, men det var også udelukkende en showbil. Så den blev ikke brugt til normal kørsel, fortæller Benny Rasmussen.

Næste gang der skal males et nyt motiv, bliver det Baloo fra Junglebogen.

Se flere af Benny Rasmussens kreaktioner hér.

Kører du selv rundt i en pimpet lastbil, så send en mail og et par billeder til Ekstra Bladet Håndværkeren...