TV: Her er Danmarks klart største nytårsraket

Søndag kan årets største nytårsbrøl opleves i København, når raketentusiasterne fra Copenhagen Suborbitals tester verdens største amatørbyggede raket

Tordenskjold er verdens største amatørbyggede raket. (Foto: Copenhagen Suborbitals)
Tordenskjold er verdens største amatørbyggede raket. (Foto: Copenhagen Suborbitals)

Kan du ikke vente til på mandag med at skyde det nye år ind, kan du søndag lægge vejen forbi Refshaleøen på Amager, hvor Danmarks største nytårsraket bliver tændt.

Affyringen er en test af den største amatørbyggede raket i verden, TM-65, som har tilnavnet Tordenskjold, og den gigantiske fætter forbrænder over 500 liter brændstof på 30 sekunder og yder imponerende 200.000 hestekræfter.

I VIDEOEN OVENOVER ARTIKLEN KAN DU SE, HVOR VILDT DET SÅ UD, DA RAKETMOTOREN SIDST BLEV TESTET.

Det er gruppen af danske raketentusiaster Copenhagen Suborbitals, som står bag projektet, og målet er med tiden at bygge en raket, som kan sende en mand ud i rummet og få ham sikkert hjem igen.

LÆS MERE HER: Nørderne kommer: Dansk rumraket klar til nyt eventyr

- Det bliver med garanti årets største nytårsbrøl, og det vil rykke i mellemgulvet hos de tilskuere, som kommer og ser med, fortæller Jørgen Jakobsen, formand for støtteforeningen Copenhagen Suborbitals Support, til ekstrabladet.dk.

Flammer og røg
Raketten kommer dog ikke til at forlade jordens overflade, når den i morgen bliver tændt.

Det er rakettens motor, der testes, men når 'tændstikken sættes til lunten', kommer der til gengæld til stå en voldsom mængde flammer og røg ud af rakettens bagende.

LÆS OGSÅ: Ny lov kan koste håndværkere dyrt

- Tordenskjold har været i pitstop siden sidste test og er blevet modificeret. I den nye konfiguration forventer vi et højere kammertryk, en væsentligt højere termisk belastning og vi forventer at den yder sit maksimale. Jeg opfordrer alle til at komme og opleve den, for det bliver vildt, skriver Peter Madsen fra Copenhagen Suborbitals i en pressemeddelelse.

Gratis for børn
Ifølge Copenhagen Suborbitals er der naturligvis sørget for optimal sikkerhed for tilskuerne, som kommer til at stå 100 meter væk fra selve raketten, der er beskyttet af beton.

Det anbefales, at børn overværer begivenheden iført ørepropper, da larmen bliver ganske voldsom.

Efter affyringen vil der være mulighed få at besigtige raketmotoren på helt tæt hold.

Selve affyringen finder sted klokken 14:00 på Refshaleøen på nordspidsen af Amager.

Dørene åbnes 12:30 men lukkes en halv time før testen starter.

Billetter til braget koster 100 kroner, og børn til og med 15 år kommer gratis ind.

Billetter kan købes HER

Læs mere om projektet på Raketvenner.dk



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



1 af 2 Det kommer til at kunne mærkes i mellemgulvet på tilskuerne, når TM-65 testes søndag. (Foto: Copenhagen Suborbitals)
2 af 2 Tordenskjold er verdens største amatørbyggede raket. (Foto: Copenhagen Suborbitals)