Opfordring til de små: Tag så telefonen!

Mindre virksomheder taber kunder ved ikke at tage telefonen

- Når kunden enten er optaget i telefonen eller ikke har mulighed for at besvare et opkald, så tager vi over, siger Lars Blumensaadt (Foto: Colourbox)
- Når kunden enten er optaget i telefonen eller ikke har mulighed for at besvare et opkald, så tager vi over, siger Lars Blumensaadt (Foto: Colourbox)

- Vi passer din forretning, når du er på arbejde. Sådan lyder mottoet for det nystartede Køgefirma Blumensaadt Business Office. - Mange mindre virksomheder og enkeltmandsforretninger er brandgode til deres fag, men når det kommer til at besvare kundehenvendelser eller sætte system i deres salgsarbejde, så er det ikke altid, at tiden og ressourcerne er til det, forklarer Lars Blumensaadt, der står bag firmaet Blumensaadt Business Office.

Ud over at være leveringsdygtig i receptionsservice og salgskoordinerende arbejde stiller Lars Blumensaadt også sit netværk til rådighed for alle kunder, som derigennem får mulighed for at udvide deres kundekreds samt få løst opgaver gennem netværket.

Få styr på sagerne
- For at undgå, at kundehenvendelser ikke bliver besvaret til tiden og at papirbunkerne på skrivebordet ikke vokser sig ud af kontrol, tilbyder Blumensaadt en række fleksible løsninger, som gør, at kunderne kan fokusere på det, som de er gode til.

- Når arbejdsdagen er ovre skal alle rutineopgaverne løses hjemme bag skrivebordet. Ofte bliver opgaverne udskudt til næste dag, og så er man inde i en ond spiral, forklarer Lars Blumensaadt.

Derfor tilbyder Blumensaadt at være knudepunktet i den enkelte virksomhed og fungerer som tovholder igennem hele processen fra eksempelvis kundehenvendelse, sammensætning af den rette løsning i dialog med sælgeren og kunden, kontakt til et kørende salgsteam i marken eller indkøb af f.eks. skaffevarer og reservedele.

Undgå at miste vigtige opkald
En af de opgaver, som Blumensaadt oplever stor efterspørgsel på er receptionsfunktionen, hvor indgående telefonopkald besvares af kundens egen personlige velkomsthilsen. Når kunden enten er optaget i telefonen eller ikke har mulighed for at besvare et opkald, så tager Lars Blumensaadt over.

For at løse den opgave har Blumensaadt investeret i det mest moderne og avancerede telefonsystem. Med et særligt individuelt køsystem sikres det, at ingen kunder ringer forgæves.

Blumensaadt Business Office har valgt at slå sig ned i Vækstfabrikken i Køge, der med sin centrale placering er et godt udgangspunkt for at kunne samarbejde med de mange lokale virksomheder. - Køge er en by med et stort erhvervsliv og mange interessante virksomheder, så da jeg skulle vælge et sted at etablere min virksomhed var Køge derfor et naturligt valg, fortæller Lars Blumensaadt.

Spar penge
For de lokale virksomheder er der masser af penge at spare ved at samarbejde med Blumensaadt.

- Vi tilbyder kunderne, at de kan bruge vores ydelser efter behov, uanset om det kun er en gang imellem, i en tidsbestemt periode eller via en abonnementsordning. Det er der sundt fornuft i.

Virksomhederne slipper på den måde for at ansætte en administrativ medarbejder, og de er samtidig sikre på, at alle kundehenvendelser bliver besvaret og fulgt op på. Alene der kan virksomhederne tjene mange penge i form at nye ordrer, som ellers ville gå tabt, fordi kunden ikke blev kontaktet, lyder det fra Lars Blumensaadt.

KILDE: Mestertidende.dk

Skærm

Hent flere
Hent flere