Mød manden der samler på boremaskiner

Tosset samler: En garage i Holbæk er spækket med gamle skrue- og boremaskiner

Henrik Bjørn Nielsen voksede op med en far, der var isenkræmmer. Det gav en sund interesse for elværktøj, der siden har udviklet sig til noget nær en mani.
Henrik Bjørn Nielsen voksede op med en far, der var isenkræmmer. Det gav en sund interesse for elværktøj, der siden har udviklet sig til noget nær en mani.

Elektrisk værktøj – det lyder som noget, man har, fordi man bruger det til arbejde. Men for Henrik Bjørn Nielsen er skruemaskiner, boremaskiner og mange andre elektriske maskiner ikke bare arbejde. Det er en fascination.



Flg Ekstra Bladet Hndvrkeren p Facebook!Følg Ekstra Bladet Håndværkeren på Facebook!



– Mange andre samler på frimærker. Jeg samler så på noget, der fylder lidt mere, fortæller Henrik Bjørn, mens han stolt viser sine cirka 50 historiske maskiner frem i sin garage.

Salgsdirektør i Fein
Det er 25 år siden, han så småt begyndte sin samling af gamle elektriske værktøjer.

– Jeg kan da godt ærgre mig over, at jeg ikke begyndte allerede som teenager, for så havde samlingen været meget større i dag, siger værktøjselskeren, hvis far var isenkræmmer. Henrik Bjørn har derfor haft interessen for værktøj helt fra barnsben.

I dag er han da også salgsdirektør i Fein Danmark – hvor han altså sælger elektriske værktøjer. Blandt de andre medarbejdere finder man Henriks kone og datter.

– Jeg har måske lidt svært ved at adskille mit arbejde og min fritid. Og den dag, jeg går på pension, vil jeg bruge min tid på at sætte min samling i stand.

Gemte æsken i årtier
En meget stor del af samlingen er da også faldet i Henrik Bjørn Nielsens hænder som følge af hans job. Flere gange har han mødt folk rundt omkring i landet, som har købt nye Fein-produkter – og som så vil smide de gamle ud.

– Så spørger jeg, om ikke jeg skal smide dem ud i min bil i stedet.

Og det må han for det meste. En enkelt industrivirksomhed havde endda gemt æsken til deres gamle maskine i årtier.

– Så kan jeg være heldig, at den er ekstra meget værd. Når andre begynder at samle på det samme, altså.

Ægte nørderi

– Denne 'nuttede' model er fra slutningen af 50'erne. Den blev brugt af en tandlægeklinikmontør. Han var egentlig ked af at aflevere den, men han havde hørt om min samlermani og vidste, jeg ville passe godt på den.

– Den første bærbare maskine – stamfaderen til alt elværktøj. Den er fra 1895 – dengang vi nærmest ikke havde elektricitet i Danmark endnu. Jeg har fået den fra Fein i Tyskland. Den vejer syv-otte kilo og er måske ikke så handy som maskinerne i dag. Men jeg ved, at i 1995 var der fem Fein-maskiner fra før 1900, der stadig var i gang.

– Denne rundsav er lavet af Hans Pedersen, kaldet Fiffig-Hans, fra Vejen. Han brugte en masse dele fra forladte, tyske fly ved Flyvestation Vandel efter krigen. Han fandt en del fra landingsstellene og satte det sammen med en Fein-boremaskine, og pludselig havde han en rundsav, som han de følgende år solgte over 3000 eksemplarer af.

– En af de få ikke-Fein-maskiner i min samling: En Black and Dekker. Hvornår den er fra, ved jeg ikke, men modellen er fra 1917. Den er ufatteligt flot, men fyren, der gav mig den, sagde: 'Vi samler ikke på sådan noget gammelt møg'.

– Denne fik jeg efter en Carl Ras-messe i 1999. Det var en tømrer, som havde arvet sin virksomhed fra bedstefaren, og det viste sig, at den oprindelig blev solgt i 1933. 'Det kildede lidt i hånden, når man brugte den til sidst', fortalte ejeren mig, inden han gav mig den.Jeg har måske lidt svært ved at adskille mit arbejde og min fritid

Skærm

Hent flere
Hent flere