Forskellen er mikroskopisk

Fælles varebilsprojekt: De kan det samme, men italieneren er alligevel dyrest

Men helt enæggede er de ikke. Fiat Fiorino (tv.) fås med 95 hk mod en merpris på 2000 kroner, mens Bipper (th.) og Nemos 75 hk er obligatoriske.
Men helt enæggede er de ikke. Fiat Fiorino (tv.) fås med 95 hk mod en merpris på 2000 kroner, mens Bipper (th.) og Nemos 75 hk er obligatoriske.

Fiat har indsparket den nye 95-hestes version af deres egen 1,3-liters dieselmotor, hvor Peugeot Bipper og Citroën Nemo må nøjes med 75-hestes udgaven af samme motor i det fransk-italienske minivan-samarbejde.

Men de 20 hk betyder ikke en hujende fis. Medmindre det er vigtigt at vinde kapløbet over krydset med 20 centimeter. For det testede vi naturligvis.

Fiorino lægger hårdt ud på prisen ved at starte under 100.000 kroner. Men det er med den gamle Euro 4-motor, der kun er ubetydeligt dyrere i drift, men som skattefar opkræver 1640 kroner mere i afgift for hvert år. I det lys hedder den sammenlignelige startpris for en model med en tidssvarende motor pludselig 107.000 før moms – og så er Fiorino dyrest.

Sikkerheden over styr
Bedre bliver det ikke, når man skal til at betale ekstra for dieselpartikelfilter og ESP i den italienske model. Partikelfiltret er for så vidt til at forstå. Men med de mange småture kan en budtjeneste for eksempel få problemer med tilstoppet filter. Ingen ESP i en bil, som kun i undtagelsestilfælde udvælges og indkøbes af brugeren, er ikke i orden.

I de franske biler koster en fast skillevæg ekstra. Så kan man med sammenklappeligt forsæde bruge den ekstra længde til gods på op til 2,5 meter, så der faktisk bliver plads til gipsplader i standardmål i tørvejr. Men det kan ikke anbefales at lukke helt af for udsynet til cyklistsiden.

LÆS også: Håndværker, model og gør-det-selv-pige

Kabinen er til mennesker. En ansat skal ikke sætte sin egen og andre trafikanters sikkerhed over styr, fordi mester nærig.

Radioen går ud
Den testede Fiorino havde den fabriksmonterede cd/radio til 2000 kroner. Bipper og Nemo har i Danmark en eftermonteret radio, som er med i prisen, men som også har en irriterende skavank. Alle bilerne har stop/start, som sparer meget brændstof ved især bykørsel, som disse småting bliver meget udsat for.

Men den eftermonterede radio går ud i tre-fire sekunder, når motoren starter op igen, og det skal den ikke gøre ret mange gange, før de fleste førere vælger at slå det fra. Og så er man jo lige vidt.

Selv om Fiorino Elegant har lidt mere komfortudstyr og en ordentlig varerumsadskillelse som standard, ender den med at blive endnu dyrere end sine 119.000 kroner for at komme op på franskmændenes sikkerhedsniveau.

1 af 3 Den middelalderlige netadskillelse giver en frygtelig vejstøj fra kassen.
2 af 3 Den lille kabine er et praktisk, lille sted at opholde sig, og der er pæn benplads.
3 af 3 Men helt enæggede er de ikke. Fiat Fiorino (tv.) fås med 95 hk mod en merpris på 2000 kroner, mens Bipper (th.) og Nemos 75 hk er obligatoriske.
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere