Mand blev skåret i forkert testikel

En mand skulle have fjernet den venstre testikel, men lægen kom først til at skære i den højre - Hospitalet skal nu betale knap 420.000 kroner i erstatning

Sharp Memorial Hospital skal betale erstatning for at have skåret i mands testikelFoto: AP
Sharp Memorial Hospital skal betale erstatning for at have skåret i mands testikelFoto: AP

En lægefejl var tæt på at få fatale konsekvenser, da en mand var på operationsbordet. Her kom lægen nemlig til at skære i den højre testikel, selv om det var mandens venstre testikel, der skulle fjernes.

Da kirurgen opdagede, at han havde lavet en fejl, lukkede han såret, hvorefter han fjernede den venstre testikel. Kirurgen har efterfølgende indrømmet, at fejlen opstod pga. manglende koncentration fra kirurgens side, skriver UT San Diego.

- Kirurgen anerkendte, at 'det er vores job at koncentrere os, og det gjorde vi ikke,´siger kirurgen ifølge en reporter fra UT San Diego.

Sharp Memorial Hospital, der ligger i San Diego i USA, blev i torsdags dømt til at betale intet mindre end 420.000 danske kroner i erstatning til patienten.

- Vi er frygtelig kede af, at patienten var udsat for et unødvendig snit, lyder det fra hospitalet.