Sådan benytter du håndværkerfradraget i udlandet

Det er ikke kun, hvis du skal renovere dit sommerhus herhjemme, at der er penge at spare. Håndværkerfradraget gælder også i udlandet

Læs her, hvilke krav der skal opfyldes, før du kan anvende håndværkerfradraget i udlandetFoto: Nikolaj Svennevig
Læs her, hvilke krav der skal opfyldes, før du kan anvende håndværkerfradraget i udlandetFoto: Nikolaj Svennevig

Hvis du har et sommerhus i udlandet, og du går og ærgrer dig over, at du ikke har råd til at renovere det, så fortvivl ej. Håndværkerfraget kan nemlig også benyttes, hvis dit sommerhus ligger uden for Danmarks grænser.

Der er blot nogle ting, du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at istandsætte din bolig i udlandet og i den forbindelse anvende håndværkerfradraget.

Se også: Kunderne holder håndværkerne på pinebænken

Ejendomsskat i Danmark
Før du benytter fradraget på din bolig i udlandet, skal du sikre dig, at du betaler ejendomsværdiskat i Danmark af boligen. Det er også en betingelse, at arbejdet bliver udført i perioden 22. april 2013 til 31. december 2014.

- Hvis man ikke betaler ejendomsværdiskat i Danmark af sin bolig, kan man ikke benytte håndværkerfradraget, og så er det lige meget, om boligen ligger i Danmark eller udlandet. Det er også et krav, at håndværkeren er momsregistreret, og betalingen sker elektronisk. Kontanter duer ikke. Men er de krav opfyldt, så er der grønt lys for at benytte ordningen i udlandet, siger skattepartner i Deloitte, Richardt Tabori Kraft ifølge penge.dk.

Se også: Derfor laver vi sort arbejde

Du skal selv benytte boligen
Hvis din bolig ikke ligger i et EU-land, er det et krav, at håndværkeren, som udfører arbejdet, enten er momsregistreret eller på anden måde kan dokumentere, at han betaler indkomstskat af det arbejde, han udfører.

Derudover er det også et krav, at det land, hvori dit sommerhus ligger, udveksler oplysninger med de danske myndigheder.

Se også: Sort arbejde bremses af håndværkerfradrag

Og sidst men ikke mindst er det væsentlig at notere sig, at håndværkerfradraget kun kan benyttes, hvis man selv benytter boligen.

- Hvis man lejer sin fritidsbolig ud på årsbasis, kan man ikke benytte fradraget. Så kan man kun fratrække almindelige vedligeholdelsesudgifter efter reglerne for udlejningsejendomme, siger Richardt Tabori Kraft.

Se også: Sommerhuset danskerne drømmer om

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere