Her får du det højeste håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget er afhængig af kommune- og kirkeskatten. Se her, hvor i landet du får det højeste fradrag

Håndværkerfradraget er afhængig af kommune- og kirkeskat. Læs her, hvor fradraget er højestFoto: Ole Lind
Håndværkerfradraget er afhængig af kommune- og kirkeskat. Læs her, hvor fradraget er højestFoto: Ole Lind

Håndværkerfradraget er afhængig af kommune- og kirkeskatten, så hvis man bor i en kommune, hvor skatteprocenten er høj, får man en større besparelse på håndværkerfradraget.

Se også: Sådan benytter du håndværkerfradraget i udlandet

Her er besparelsen størst
Langeland er den kommune i Danmark, der har den højeste kommuneskat, og det betyder, at hvis man f.eks. er bosat i Rudkøbing, kan man få en besparelse, der er en del højere, end hvis man f.eks. bor i Gentofte, der har den laveste kommuneskat i landet.

Kommunekskatten i Gentofte er på 22,8 procent, mens den ligger på 27,8 procent på Langeland.

Håndværkerfradraget er på 15.000 kroner per person, der er over 18 år, i husstanden, og det betyder, at hvis man f.eks. er en familie på mor, far og et hjemmeboende barn over 18 år får man følgende fradrag:

- To forældre og ét barn over 18 år giver et fradrag på 45.000 kroner før skat, og det betyder helt konkret, at denne familie har et fradrag på 3 gange 5243 kroner, altså 15.729 kroner efter skat. Hvis samme familie boede i Gentofte, ville regnestykket være 3 gange 4320 kr, altså familien ville spare 12.960 kroner efter skat, siger Anders Saugstrup, der er indholdschef hos AB Gruppen A/S.

Se også: Trods færre konkurser: Krisen er endnu ikke ovre

Slutspurt
Oprindeligt var det meningen, at håndværkerfradraget ville udløbe ved årsskiftet, men da ordningen er blevet forlænget, har mange danskere set muligheden for den ekstra besparelse.

- Hvis man påbegynder en opgave, som strækker sig over årsskiftet, er der mange penge at spare, da man skal fakturere over to år, og det betyder, at hver person over 18 år i husstanden får et fradrag på 30.000 kroner.

SKAT oplyser, at næsten 600.000 danskere allerede har besøgt skat.dk’s underside om den efterspurgte fradragsordning, og det er dermed et af de mest efterspurgte emner på SKATs hjemmeside.

Antal arbejdsopgaver stiger
AB Gruppen A/S, der står bag en række byggeportaler, oplyser til Ekstra Bladet, at de har oplevet en vækstrate på 35 procent over de seneste tre til fire uger, men her er det dog vigtigt at notere sig, at den storm, der ramte landet for to uger siden kan være én af årsagerne til, at tallet ligger så højt.

Håndværkerfradraget har, siden det blev indført, skabt 5.000 ekstra arbejdspladser, og man forventer, at dette antal bliver opretholdt i 2014.

Læs mere om håndværkerfradraget her

Se også: Forbund: - Politikere, I får blod på hænderne

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere