Nyboders renæssance: Renoveringen er skudt i gang

Håndværkere lægger skævt tag med vilje under restaurering af Forsvarets fredede bygninger

(Foto: Linda Johansen)
(Foto: Linda Johansen)

Nyboders kendetegnende gule farve stråler om kap med træernes blade i efterårssolen. Men to af minibyens husrækker skiller sig ud fra de andre, fordi de ikke længere er gule, men grå – et resultat af en nedvaskning af de gule facader.

Den grå farve afslører, at det netop er disse to husrækker på Delfingade og Hjertensfrydsgade, der udgør pilotprojektet for Nyboders omfattende restaurering, og de symboliserer dermed det første spadestik i kvarterets renæssance.

Pilotprojektet skulle oprindeligt bare have været optakten til en renovering af Nyboder, men idet Forsvaret fik bevilget en støtte på 50 millioner kr. fra A.P. Møller Fonden, blev en renovering pludselig til en omfattende restaurering af de gamle boliger for søfolk.

– Forsvaret har ikke økonomi til at stå for sådan en opgave alene, fortæller byggeleder fra Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste (FBE), Jan Severin, og forklarer nærmere:

– Der er tale om en fredet ejendom, så der er nogle helt specielle retningslinjer for, hvordan sådan et projekt skal gribes an.

Uforudsete forhindringer
Et historisk projekt som restaureringen af Nyboder skal allerførst godkendes af Kulturstyrelsen, som skal stå inde for, at Nyboder bliver behandlet ordentligt under hele forløbet. Først derefter kan der søges om byggetilladelse hos Københavns Kommune. Kulturstyrelsen har derfor været inde over projektet fra starten, de har godkendt prøveopstillingerne af forløbet, og de har været med i alle beslutninger om, hvordan restaureringen skulle gennemføres – helt ned til sidste detalje. Endelig har de været nødt til at korrigere ellers godkendte løsninger på grund af uforudsete forhindringer, og dem har der været nogle stykker af, fortæller Jan Severin:

– Vi har været stærkt plaget af fugt. Vi har gravet ned og set, at grundvandet faktisk står 75 cm. under fortovet. Og det murværk, du kan se i murerne, er også det samme som i fundamentet. Så ligesom med vægen i en petroleumslampe, suger murværket simpelthen fugten op i facaderne, forklarer han. For at løse det omfattende fugtproblem har man valgt at skære alle fundamenterne igennem og sætte stålplader ind, så facaderne ikke længere er fugtige og dermed ikke længere kan danne skimmelsvamp – en beslutning som Kulturstyrelsen ikke var så begejstret for i starten, men som har vist sig at være en god løsning, fordi fugten nu er forsvundet.

For at komme til bunds i restaureringen har man strippet husene fuldstændig. Gulve, tage, skorstene, vægge og døre er blevet fjernet, og det, som har været bevaringsværdigt, er blevet gemt og restaureret for at blive en del af husene igen.

– Hvis du har en gammel dør, og den har restaureringsmæssig værdi, så kyler du den ikke ud, bare fordi den har råd i bunden. Nej, så skærer du ud i den, luser ud i den, laver et nyt bundstykke og bevarer resten af den. Og det er en af de ting, som er mere bekostelig at bevare end at udskifte med nyt, fortæller Jan Severin.

Dejligt arbejde
På trods af, at restaureringen er blevet gjort mere omfattende og tidskrævende, fordi man har ønsket at bevare så meget som muligt og arbejde med de gamle metoder, er Bjarne Andersen, der er byggepladsformand og procesleder for håndværkerfirmaet Jakon A/S, begejstret for forløbet.

Særligt har de udfordringer, som projektet har budt på, været interessante for ham fagligt.

– For mig som tømrer er det et rigtig dejligt stykke arbejde. Jeg er rimelig vant til at restaurere ældre ejendomme, og den erfaring har været nødvendig for dette projekt. Det skal jo laves stort set efter gamle principper. Vi må selvfølgelig gerne bruge nyt værktøj, men det skal helst ligne den måde, det oprindeligt blev lavet på, fortæller han og fortsætter:

– I dag ville du for eksempel bruge mere metal til at styrke konstruktionerne med, men her er det hele bygget op med træ og mursten, som de gjorde dengang. Det har da givet lidt leveringstid, men jeg kan godt lide det, siger Bjarne Andersen.

Det er ikke kun murværket og træværket, der har fået særlig opmærksomhed i dette projekt. Også de håndstrøgne teglsten er nøje udvalgt og tilpasset den historiske restaurering.

Et ultimativt krav fra Kulturstyrelsen har været, at der ikke måtte rettes op på den gamle bygning, for så ville den ændre karakter og komme til at ligne noget nyt og moderne, hvilket ikke var intentionen. Derfor måtte håndværkerne følge den gamle struktur på tagpladen, da teglstenene skulle lægges.

– Det er da en lidt speciel opgave at få af vide, at du skal lægge et tag skævt, men taget har en hældning på 40 grader, og den måtte vi ikke rette op på, griner Bjarne Andersen.

Første etape rundes af
Det varer ikke længe, før projektets første etape er overstået. Den ene af de to renoverede grå Nyboder-stokke er ved at få sit første lag af den gule kalkning, og til januar afleverer Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste den sidste af de to husrækker tilbage til Forsvaret, så de sidste beboere kan flytte hjem til februar.

Men selv om pilotprojektet tegner godt, er der endnu lang vej til en komplet restaurering af de gule rækker i Nyboder.

Bygningstjenesten er ved at udarbejde et byggeprogram til etape to på baggrund af en totalevaluering af projektet.

– Bygningerne har vist sig at være i dårligere stand end forventet, så der er vi blevet klogere. Når man kigger på resultatet, kan det måske være svært at forstå, at det har været så bekosteligt, men det er fordi, vi har lavet en masse tiltrængt vedligeholdelse i forbindelse med restaureringen, fortæller Jan Severin og fortsætter:

– Men selv hvis vi får en bevilling til at lave anden etape, betyder det ikke, at resten af de gule stokke bliver lavet. Der ligger yderligere 550 lejligheder her, så der vil komme til at være omkring fem etaper i alt, og i så fald vil vi først være færdige engang i 2035.

Nyboders karakteristiske gule farve er vasket væk i forbindelse med en omfattende restaurering. (Foto: jens frederiksen)

Renoveringen af Nyboder foregår langt hen ad vejen med gamle metoder. (Foto: jens frederiksen)

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere