TV: Chauffør tabte brillerne og rev taget ned i tunnel

Udløste i morges trafikkaos i Sydney

En lastbilchauffør tabte brillerne og kort efter ramlede han ind i en tunnel, rev dele af tagkonstruktionen ned og udløste massive køer af ventende bilister.

Episoden fandt sted i morges i Sydney, hvor chaufføren endte med at hænge fast i M5 tunnellen.

Som man kan se på overvågningsvideoerne, så kørte han med ladet delvist hævet.

Må have rørt håndtaget
- Jeg tabte brillerne og da jeg bukkede mig for at samle dem op, må jeg havde rørt håndtaget, der hæver ladet, har chaufføren forklaret politiet.

Politiet har fastslået, at lastvogen ikke kørte med overlæs.

Det er uvist, hvornår den stærkt trafikerede tunnel bliver repareret. Men lastvogns-chaufføren står næppe til lønforhøjelse hos sin arbejdsgiver i den nærmeste fremtid.





Skærm

Hent flere
Hent flere