Bjarke Ingels skal bygge LEGO-hus

Internationalt anerkendte arkitekter skal bygge nyt LEGO-oplevelsescenter i centrum af Billund

De internationalt anerkendte arkitekter hos danske Bjarke Ingels Group skal være med til at tegne og indrette et nyt LEGO-oplevelsescenter, som skal bygges midt i Billund. (PR foto)
De internationalt anerkendte arkitekter hos danske Bjarke Ingels Group skal være med til at tegne og indrette et nyt LEGO-oplevelsescenter, som skal bygges midt i Billund. (PR foto)

Danske Bjarke Ingels Group (BIG) og amerikanske Ralph Appelbaum Associates er blevet udpeget til at bygge et kommende LEGO-oplevelseshus midt i Billund.

- LEGO Huset bliver et sted, hvor man kan få en aktiv og sjov, men samtidig lærerig og inspirerende oplevelse – med udgangspunkt i alt det, som LEGO ideen har at byde på. Vi får mulighed for at vise, hvordan børn lærer gennem LEGO-legen.

Se også: Lego slår alle rekorder

- Det er en stor drøm for os på BIG, at vi nu har fået lov til at tegne et hus for og med LEGO-koncernen. LEGO-klodsen har personligt betydet fantastisk meget for mig, og jeg kan se på mine nevøer, at dens rolle i børns udvikling, som kreativt tænkende og skabende mennesker, kun er blevet styrket i en verden, hvor netop kreativitet og innovation er blevet en central egenskab i stort set alle aspekter af samfundet, udtaler BIG-stifter Bjarke Ingels.

Det forventes, at Lego Huset vil få 250.000 besøgende gæster årligt, når det åbner i 2016.

Om huset skal bygges af LEGO-klodser melder historien ikke noget om på nuværende tidspunkt.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere