Provokerende parkering: Kække håndværkere giver lærestreg

En ordenlig håndværker-joke: Håndværkere graver rundt om groft parkeret Mercedes

Læs også:

Håndværkeren - 3. feb. 2013 - kl. 20:42 TV: Her synker splinterny boreplatform

Ejeren af denne Mercedes S320CDI blæste på håndværkere, lands lov og ret, da vedkommende ikke kunne finde et sted at parkere natten over.

Bilisten ankom til hovedbanegården i Skotlands hovedstad, Edinburgh Waverley, som i øjeblikket bliver ombygget for omkring en milliard kroner. Det gør den til en af landets travleste byggepladser.

Her var der tilsyneladende ingen parkeringspladser til rådighed, men det stoppede altså ikke den demoraliserede bilejer.

Vedkommende blæste byggepladsen et stykke og flåede et hegn væk fra det afspærrede område. Det gav adgang til nogle tomme parkeringspladser inde på selve byggepladsen.

Men det kommer Mercedes-ejeren nok til at fortryde.

Ensom asfalt-ø
Forbløffede håndværkere dukkede op næste morgen til synet af den sorte Mercedes, der var parkeret prætentiøst midt på byggepladsen inden for de normale hvide linjer på asfalten.

De tomme parkeringspladser stod nemlig for tur og skulle graves op. Men i stedet for at slæbe bilen væk, besluttede håndværkerne på byggepladsen sig for at give den provokerende bilejer en lærestreg.

Helt som normalt fortsatte de deres arbejde og gravede rundt om den parkerede bil, der endte som en plankpoleret enspænder på en ensom asfalt-ø.

- Det er i virkeligheden temmelig morsomt. Ejeren har naturligvis ignoreret afspærringerne fuldstændig. Men det er fair play af håndværkerne - de fortsatte jo bare ufortrøden, siger en pendler til Daily Mail, der betragtede den ensomme bil.

Kan opkræve tab
En talsmand fra Network Rail, der står bag byggeriet, siger, at de har ladet bilen stå uberørt, ’i god tro til føreren’, som de håbede på, ville dukke op.

- Men vi har selvfølgelig ret til at indkræve eventuelt økonomiske tab, tilføjede han.

De eneste mulige spor til bilens ejer er en nummerpladesøgning, som viser, at den er registreret mellem september 2000 og februar 2001.

Fik du set:

Håndværkeren - 26. jan. 2013 - kl. 13:55 TV: Pivfrække pinup-piger til DM i makeup

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere