Trods færre konkurser: Krisen er endnu ikke ovre

Der er færre konkurser i bygge- og anlægsbranchen, men tallet ligger stadig meget højt

Der er færre konkurser i bygge- og anlægsbranchen, men krisen er ikke ovre endnuFoto: Eugene Hoshiko
Der er færre konkurser i bygge- og anlægsbranchen, men krisen er ikke ovre endnuFoto: Eugene Hoshiko

Antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen har været faldende over de seneste år, og hos Dansk Byggeri vurderer man, at tallet for 2013 vil ende i underkanten af 700 konkurser.

- Vi har været igennem en krise siden 2008, og i starten var aktiviteten i branchen i frit fald. Nu har vi ramt bunden, og det er efterfølgende blevet lettere for virksomhederne at navigere. De har f.eks. nemmere ved at overskue morgendagens aktiviteter, og på den måde er der kommet en tilpasning i branchen, siger chefkonsulent Andreas Fernstrøm hos Dansk Byggeri til Ekstra Bladet.

Se også: De tjener fedt på stormen

I oktober måned gik 57 virksomheder konkurs i bygge- og anlægsbranchen. Hermed har der indtil videre været 571 konkurser i 2013. Til sammenligning var der i samme periode i 2012 610 konkurser, hvilket svarer til, at der har været et fald på mere end seks procent.

Lysere tider
Dansk Byggeri oplyser, at når man ser på antallet af konkurser på et tremåneders gennemsnit, så har det siden starten af 2011 ligget i omegnen af eller lidt over 60 konkurser om måneden. Siden juni måned har dette tal været under 60 om måneden, og det tyder på, at der er tendens til et lille ryk nedad i antallet af konkurser i branchen.

Dansk Byggeri forventer, at 2014 bliver endnu bedre, men selvom det går i den rigtige retning, er der endnu ikke grund til at ånde lettet op endnu.

- Normalt niveau før krisen var på 200-400 konkurser om året, så tallet er stadig meget højt. Det er vigtigt lige at slå fast, men de seneste par år er antallet faldet stille og roligt, og vi forventer et lille fald igen i år, siger Andreas Fernstrøm.

Antallet af konkurser var højest i 2010, hvor tallet var på over 1000.

Se også: Hvis kunden ikke betaler: Sådan får du dine penge

Skærm

Hent flere
Hent flere