Eliteroer Rasmus Quist - Jeg blev håndværker ved et tilfælde

Eliteroer og VVS-installatør, Rasmus Quist, er vild med vand, hvad enten han fikser rør eller plasker sig til OL-guld i dobbeltsculleren

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

OL-bronze, OL-Guld og dobbelt verdensmester. Hænderne er skruet rimelig godt på hos eliteroeren Rasmus Quist, som sammen med makkeren Mads Rasmussen fik hængt de første danske OL-guldmedaljer om halsen i London sidste sommer.

Han er uddannet VVS-installatør og er derfor hurtig på skruetrækkeren, når båden skal indstilles helt perfekt. Han ved nemlig bedre end de andre, hvad vej skruerne skal drejes. Det er til gengæld også bydende nødvendigt at have styr på værktøjskassen, for hård træning skal passes ind i en håndværkers arbejdsdag fra kl. 7-15. Det kræver disciplin, planlægning og en forstående mester. Og det har toproeren heldigvis.

Hvorfor valgte du at uddanne dig til VVS'er?

Det var egentlig et tilfælde. Jeg roede også på det tidspunkt og gik i gymnasiet, men syntes ikke rigtigt, det var noget for mig. En fra roklubben, Bent Andersen, var blikkenslagermester, og ham kom jeg til at snakke med, og så fik jeg en læreplads hos ham. Det blev jeg meget glad for. Men havde han været tømrer eller elektriker, var det nok endt med det.

Er det en fysisk fordel at være håndværker som eliteroer?

Nej, det synes jeg ikke. Tværtimod. Det er ikke en decideret ulempe, men der er rigtig mange roere, der studerer og har længere uddannelser. I mange tilfælde er det nemmere at kombinere et studie med en elitekarriere end et job og en elitekarriere, for man er mere fleksibel som studerende. Selvfølgelig skal man lave sine lektier og komme til undervisningen, men det er nemmere at rykke lidt rundt og lave lektier derhjemme end at være på et job med fast mødetid fra kl. 7-15. Jeg endte derfor også med at læse videre til installatør. Det var altså nemmere at sidde på skolebænken, end når man går og bruger kroppen hele dagen. Det er nemmere at restituere efter træning, når man kan sidde stille.

Hvordan balancerer du mellem din træning, stævner og job?

Det giver udfordringer i forhold til planlægning, men vi kender vores sæsonplan lang tid i forvejen, så jeg kan fortælle mester, at jeg er væk i den og den periode, og så kan vi planlægge ud fra det. Her på jobbet har de været meget samarbejdsvillige omkring det. Nogle kolleger har måske fundet det fjollet, men støtten fra mester har været stor. Det kræver også lidt mere planlægning og flekstid fra ro-makkerne, fordi jeg kun kan træne efter arbejde.

Hvor meget træner du?

Lige nu træner jeg ikke så meget, men når det går vildt for sig, så træner vi ca ni gange om ugen á halvanden times effektiv varighed. Vi træner også noget tørtræning med bådstilling, udstrækning og evaluering. Fra slut september til januar træner jeg ca. ni gange om ugen svarende til ca. 20 timers træning. Og når vi kommer længere hen på sæsonen og nærmer os VM, så bliver det til træning 12 gange om ugen, og det løber op i en 25-30 timer. I OL-perioden kan jeg ikke arbejde så meget, for der træner vi to gange om dagen. Men ellers træner vi i sommerperioden hver eftermiddag efter arbejde og to gange om dagen lørdag og søndag.

Er der samme jargon på vandet som på byggepladsen?

Nej, absolut ikke. Der kan godt være en lidt hård jargon på byggepladsen. Eller måske snarere lidt venlig mobberi. Det har vi også i båden, men det er mere blødt. Der bliver i hvert fald ikke brugt så mange bandeord. Det foregår i en lidt mere afdæmpet tone. Til gengæld er vi meget ærlige over for hinanden i robåden. Vi vil det så meget, så vi er nødt til at tage konfrontationen, men det er mere blødt, hvor der snarere bliver råbt og skreget på byggepladsen. Det foregår ikke på samme måde som en håndboldtræner, der råber og skriger på sidelinjen. Sådan er det slet ikke ude på vandet. Vi diskuterer det mere stille og roligt i de små pauser i stedet for at råbe ad hinanden og skælde ud.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Jeg har godt nok sagt, at jeg stopper med roningen, men ingen tror på det. Og et eller andet sted vil jeg gerne ro en tur mere eller to. Men det økonomiske er en bremseklods, og jeg har også fået to børn. Jeg har både arbejde, familie og roning, og der er ikke rigtig plads til alle tre ting. Hvis jeg kunne leve af at ro, så ville jeg selvfølgelig det, men det kan jeg ikke, og jeg skal tjene nogle penge. Men jeg har lidt tid til at overveje, om jeg fortsætter eller ej.

Hvad kan du bedst lide at lave som VVS'er?

Jeg kan bedst lide at lave nye ting, større rør og kedelcentraler. De lidt grovere VVS-ting tiltaler mig. For eksempel at bygge teknikrum op. Og så er det fedt, når vandet flyder ind i rørene. Når det hele fungerer. Sådan er det også med roning. De dage hvor det fungerer, er selvfølgelig de bedste.

Den pæne jakke er forbeholdt medaljefejringer. Til hverdag hopper Rasmus Quist i håndværkerhabitten. (Foto: Dennis Westerberg, das büro for team danmark)

Skærm

Hent flere
Hent flere