Bæredygtigt byggeri har trange kår

Ifølge bæredygtighedsekspert Kasper Lynge kræver det både efteruddannelse og lovgivning, hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal op i gear herhjemme

Efteruddannelse er ifølge Kasper Lynge et vigtigt redskab på vejen mod mere bæredygtigt byggeri. Foto: Finn Frandsen
Efteruddannelse er ifølge Kasper Lynge et vigtigt redskab på vejen mod mere bæredygtigt byggeri. Foto: Finn Frandsen

– Det går trægt.

Sådan lyder bæredygtighedsekspert Kasper Lynges kortfattede vurdering af den grønne omstilling, som dansk byggeri er i gang med.

Mange faktorer spiller ind, og Kasper Lynge, der er udviklingschef på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, fritager i høj grad håndværkerne selv for ansvaret.

Hvilke materialer er eksempelvis let tilgængelige? Hvad er kundens ønsker? Og hvor godt er de selv klædt på? Selv akademikerne har ifølge Kasper Lynge svært ved at definere, hvad et bæredygtigt byggeri er, og han stiller derfor spørgsmålstegn ved, om man kan forvente det af andre dele af branchen.

– Mange elementer kan være komplekse for hvilken som helst aktør i byggebranchen, og derfor er det besværligt for håndværkeren at rådgive hr. og fru Jensen om et bæredygtigt byggeri, siger han.

Succes med energi
Kasper Lynge fremhæver energiområdet som bevis på, at det godt kan lade sig gøre at omstille. Med mærkningsordninger og lovgivning skete der et skred i den måde, som både forbrugere og håndværkere tænkte energispild.

Han nævner som eksempel, at der i dag er en bredere viden om, hvilken forskel en trelagsrude gør i forhold til en tolags. Men et helt afgørende element i den proces har været lovgivningen, vurderer han. Bygningsreglementet er noget, alle kan forholde sig til, da der ikke er nogen vej udenom.

– Håndværkerne er blevet skolet til at tænke de energimæssige aspekter ind i byggeriet, fordi lovgivningen er blevet strammet løbende de seneste 15 år, siger Kasper Lynge og tilføjer, at det også er blevet nemmere at købe de rette elementer til at isolere bedst muligt.

Han påpeger, at det er muligt at måle, hvor meget de enkelte processer i byggeriet belaster klimaet. Man kan eksempelvis se CO-fodaftrykkene af en særlig gips-væg eller et gulv, og de målingerne kan man bruge til at lave nogle restriktioner for producenterne.

I Norge og Tyskland er der ifølge Kasper Lynge regler på vej, som pålægger producenterne at aflevere den type data, mens de i Danmark slet ikke bliver indsamlet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De største udfordringer

Kasper Lynge, bæredygtighedsekspert og udviklingschef på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, giver herunder sit bud på de tre største udfordringer for den enkelte håndværker, der vil bygge bæredygtigt:

1. Efteruddannelse
Der er brug for en opkvalificering af håndværkerne, for den bæredygtige omstilling er kompliceret og kræver en indsigt. Nogle skoler tilbyder allerede efteruddannelse, og der er behov for, at flere byder ind.

Dernæst er det selvfølgelig nødvendigt, at arbejdsgiverne prioriterer at sende deres håndværkere på efteruddannelse.

2. Udvalget
Udvalget af bæredygtigt materiale er for svært for den almindelige håndværker at få fat i, for det ligger typisk ikke hos den lokale trælast.

Det forudsætter samtidig en større grad af dokumentation for de bæredygtige materialers positive effekt, og den skal komme fra officielle instanser.

3. Økonomien
Bygherrens økonomiske incitament for at bygge bæredygtigt skal forbedres.

I dag er det oftest en ekstra omkostning for kunden – om det så er en privat bolig eller et større byggeri – hvis man efterspørger bæredygtige materialer.

Uddannet med ny viden
Trods det træge tempo er Kasper Lynge fortrøstningsfuld. Han ser en forandring få år forude, når en ny generation af bæredygtighedsoplyste håndværkere kommer ud i marken.

Trods det stadig er svært at definere et entydigt bæredygtigt byggeri, så er de næs-te håndværkere, bygningskonstruktører og ingeniører bedre klædt på til at rådgive kunderne og kræve mere miljøvenligt materiale af leverandørerne.

Kasper Lynge ser derfor efteruddannelse som et vigtigt element i omstillingen, så de garvede håndværkere også kan rådgive bygherren. Og bliver certificeringer i højere grad inddraget, vil snebolden øge farten. For den ruller trods alt allerede, mener han.

– Vi ser væsentligt mere bæredygtigt byggeri, end vi gjorde for bare fem år siden.

Skærm

Hent flere
Hent flere