Brugerne har talt: Her er vores favorit-håndværkere

Håndværkere i hele landet har dystet om at blive brugernes favorit på sitet Håndværker.dk

Her ses nogle af vinderne af årets Håndværker.dk Prisen 2019-titler. Foto: PR
Her ses nogle af vinderne af årets Håndværker.dk Prisen 2019-titler. Foto: PR

Hvem er ifølge brugerne af håndværkere landets bedste håndværkere?

Det har håndværksportalen Håndværker.dk kåret.

Konkurrencen om Håndværker.dk Prisen 2019 sluttede 29. september 2019, og inden da havde håndværkere i hele landet dystet om at blive brugernes favorithåndværker. Der er blevet fundet 73 håndværkere i hele landet, og de kan nu bryste sig af at være brugernes egne favoritter.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

– Konkurrencen i år har været den hårdeste til dato. siger Thorsten Olsen, marketingdirektør hos Håndværker.dk, i pressemeddelelsen.

– Vi har oplevet et stort engagement fra alle fagmænd, der har kæmpet om at indsamle de vigtige anbefalinger fra deres kunder. Det har resulteret i 3000 nye anbefalinger, som gør det lettere for vores brugere at finde en troværdig håndværker, siger han.

Antallet af indsamlede anbefalinger er mere end fordoblet set i forhold til Håndværker.dk Prisen 2018, hvor håndværkerne indsamlede 700 anbefalinger.

De mere end 27.000 håndværkere, som er en del af portalen, er blevet kåret som vindere i seks forskellige regioner landet over, da Håndværker.dk Prisen, foruden de fem officielle regioner, også arbejder med en region i Nordsjælland.

Håndværkerne kåres i 14 forskellige kategorier, som repræsenterer alt fra tømrere over arkitekter til kloakmestre.

Skaber tryghed
Anbefalingerne, som danner baggrund for kåringen, kan have stor betydning for den enkelte håndværker.

En tidligere Håndværker.dk-brugerundersøgelse blandt 900 respondenter viser, at brugerne tager notits af, hvordan andre tidligere kunder bedømmer den enkelte håndværker.

I undersøgelsen svarer 64 procent af de adspurgte, at det er vigtigt for dem, at de kan læse om håndværkeren og netop vælge en håndværker på baggrund af andre brugeres anbefalinger.

– Vi ved, at de positive anbefalinger er med til at skabe en tryghed i branchen, som kommer håndværkernes kunder til gode. Det er derfor ikke blot en hyldest til de dygtige fagmænd, men også en hyldest til brugerne, der tager aktivt del i kåringen og dermed gør det endnu nemmere for kommende brugere at finde den helt rigtige håndværker, siger Thorsten Olsen.

Vinderne vil modtage streamers til deres biler, så de i gadebilledet kan prale med titlen som brugernes foretrukne håndværker inden for deres kategori.

Du finder en samlet liste over vinderne på Håndværker.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vinder: – Det bedste er anbefalingerne

Foto: PR
Foto: PR
 

For en af vinderne betyder det særlig meget, at det er kunderne selv, der afgiver stemmer

En af de glade vindere af Håndværker.dk Prisen 2019 er Finlow VVS, der vandt i region Hovedstaden.

For andet år i træk har firmaet vundet prisen som den bedste anbefalede VVS’er ifølge portalens brugere i Region Hovedstaden. Det vækker både stolthed og glæde.

– Det er et resultat af hårdt arbejde - både i håndværksafdelingen, men også når det kommer til kvalitetskontrol. Vi bruger meget tid på at få samlet anbefalingerne og sikre os, at vores kunder er glade og tilfredse, og desværre har håndværkerbranchen ikke altid det bedste ry, men vi forsøger dagligt at modbevise og genoprette renomméet i VVS-verdenen, siger en talsperson for Finlow VVS i pressemeddelelsen.

– Det bedste ved Håndværker.dk er anbefalingerne. Vores nuværende kunder anbefaler, og nye kunder læser dem. Det er blevet gjort nemt at finde en håndværker, man kan stole på. For hvis ord skal man ellers tro på, hvis ikke en, der har benyttet sig af os, siger vedkommende.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere