Bureaukrati bremser bæredygtigt byggeri

Certificeringer og forsikringer er stopklodser for bæredygtigt byggeri

En visualisering af hybridbygningen TR3, som skal bygges af et miks af forskellige materialer, og derfor støder ind i en del bureaukrati. Foto: Lendager Group
En visualisering af hybridbygningen TR3, som skal bygges af et miks af forskellige materialer, og derfor støder ind i en del bureaukrati. Foto: Lendager Group

Danske bygherrer og byudviklere møder stopklodser, når de forsøger at bygge bæredygtigt.

- Vi vil gerne genbruge så meget som muligt, men forsikringer og certificeringer gør det svært at gå så langt, som vi gerne vil, lyder det fra byudvikler Rune Kilden og bygherre Olav de Linde.

De deltager begge i konferencen Building Green Aarhus, som bliver afholdt 25.- 26. marts, hvor de netop skal tale om, hvem der skal tage ansvaret for den bæredygtige udvikling i byerne.

Fokus på genbrug
Olav de Linde har i mange år haft fokus på at bygge bæredygtigt. Han renoverer mange gamle industribygninger i Aarhus og sørger for at gemme så meget som muligt af det oprindelige i bygningen. Kan materialet ikke genbruges i projektet, så ryger det på lager til en anden god gang.

- Vi renoverer gamle industribygninger. Vi skræller de nyeste lag af, så det kommer tilbage til det oprindelige. Nogle gange supplerer vi med materialer fra vores lager af genbrugsmaterialer for at få det helt rigtige udtryk.

- Vi skaber unika bygninger, og folk synes, det er sjovt at bo til leje et sted, der har stemning, patina og en helt anden atmosfære end almindelige kontorbygninger, siger Olav de Linde i en pressemeddelelse.

En stopklods
Olav de Linde har bygget sådan i 30 år. Meget længere tid end bæredygtighed har været på mode. Han holder af at skabe unika bygninger og kan investere de penge og de ekstra arbejdstimer, det koster at bygge bæredygtigt, da han ejer alle sine bygninger. Men ofte støder han dog ind i et problem: certificeringer.

– Hvis jeg står med noget jern, som har været brugt i en anden bygning, kan jeg ikke bruge det til konstruktionen igen. Det skal certificeres for, at jeg må bruge det. Så ender man med nye materialer, der har den lovpligtige certificering. Det er en stopklods for bæredygtigheden.

Hvem vil forsikre?
Samme oplevelse har byudvikler Rune Kilden, der er i gang med at udvikle et nyt hybrid højhus på 20 etager på Aarhus Sydhavn. Byggeriet hedder TR3 og bliver bygget med affaldstræ, genbrugsbeton og udtjente vindmøllevinger.

– Vi vil gerne sætte nogle nye standarder for bæredygtigt byggeri, udvikle nye byggematerialer og byggeprincipper. Vi har et godt team til opgaven, men der er nogle indbyggede problemer i ejendomsbranchen. Nemlig certificeringer og forsikringer. Hvem tager ansvaret, hvis noget går galt om fem år?

- Det er virkelig svært at prøve nye ting af i byggeriet, fordi der er denne indbyggede konservatisme, som skal beskytte os, men samtidig hæmmer innovation, siger Rune Kilden og peger på, at en løsning kunne være at ændre rammevilkårene i lovgivningen eller udvikle alternative forsikringsmodeller, så teknikaliteter ikke står i vejen for mere bæredygtigt byggeri.

Private skal gå forrest
Ligesom Olav de Linde har Rune Kilden dog besluttet sig for at vove sig ud på dybt vand og eksperimentere med materialerne. Han mener, at det er op til de private bygherrer at skubbe til rammerne.

- Det er klart, at kommunerne kan skubbe på for mere bæredygtighed, når de bygger. Men jeg mener ikke altid, at det er det offentlige, som skal gå forrest. Vi kan som private godt tage det på vores skuldre.

- Ejendomsudviklere taler altid om byggeretter, men vi har også en byggepligt. Når vi har fået ret til at bygge i byen, så har vi også en pligt til at give noget tilbage. Det kan være et mere socialt inkluderende byggeri eller et bæredygtigt byggeri, der viser nye veje. Det er op til os at skabe den forandring, vi gerne vil have, slutter Rune Kilden, byudvikler i Aarhus.