Dansk Byggeri: Politisk tøven koster arbejdspladser og stabilitet i byggeriet

En langsigtet plan for infrastrukturen ville være guld værd for den danske byggebranche, mener Dansk Byggeri, men selv om politikerne er positivt stemt, bliver det ikke på denne side af et folketingsvalg

Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri vil det skabe stor fortjeneste for samfundet, hvis vi kan spare bare fem minutter på at køre til og fra arbejde. Arkivfoto: Finn Frandsen
Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri vil det skabe stor fortjeneste for samfundet, hvis vi kan spare bare fem minutter på at køre til og fra arbejde. Arkivfoto: Finn Frandsen

Forestil dig, at det allerede nu ligger klart, hvilke offentlige byggeprojekter, staten vil sætte i søen helt indtil 2030.

Forestil dig, hvad det vil gøre for byggebranchen, hvis de ved, hvad de kan sigte efter. Og forestil dig, hvor meget ro og stabilitet det vil give danske håndværkere.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Byggeri, der endnu en gang slår et slag for, at Danmark lægger en langsigtet og ambitiøs plan for den danske infrastruktur. Ligesom man for længst har gjort i Sverige og Norge.

En langsigtet plan vil sætte gang i hele den danske byggebranche, fordi det vil give branchen bedre vilkår for at lave nye investeringer og skabe nye jobs, mener Henrik Friis, som er branchedirektør i Dansk Infrastruktur, en afdeling under Dansk Byggeri.

- Hvis politikerne kan lægge sådan en plan, så vil det komme hele anlægsbranchen til gode. Det vil betyde, at alle dem, der skal bygge veje, kloakker, broer og tunneller, kan planlægge langt bedre end i dag. De kan investere i nye maskiner og medarbejdere, fordi de ved, hvad de har at gøre med i den kommende årrække, siger han.

Veldokumenteret behov
Dansk Byggeri offentliggjorde i midten af april en stribe nye beregninger, der viste store fortjenester for samfundet, hvis den danske infrastruktur optimeres bare en anelse.

Hvis danskerne kan spare blot fem minutter på transporttiden til og fra arbejde, vil det angeiveligt øge arbejdsudbuddet med 13.100 personer og presse Danmarks BNP op med hele seks milliarder kroner.

- I dag planlægger det offentlige ud fra en stop-and-go-politik fra gang til gang, og hvis der ikke bliver udbudt nogen motorveje, er virksomhederne nødt til at afskedige. Men kommer der en plan med forudsigelige investeringer, så vil det gøre hele anlægsbranchen meget mere stabil, siger Henrik Friis.

Ifølge Dansk Byggeri får Danmark blandt andet brug for nye motorveje, bedre kollektiv trafik og bedre udnyttelse af intelligente trafiksystemer i de kommende år.

- Vi mangler ikke papir på det her. Man har allerede en masse gode analyser på, hvor det er, trængslen er størst. Der er lavet masser af miljøundersøgelser og anlægslove, og Danmark er blevet scannet forfra og bagfra for, hvor der er behov for nye vejbaner, broer og så videre. Men der mangler bare politisk vilje til at gøre, som alle vores naboer gør, siger Henrik Friis med henvisning til, at Norge har afsat cirka 1.000 milliarder og Sverige cirka 600 milliarder kroner til at udvikle infrastrukturen.

Regeringen vil vente
Flere af Folketingets største partier er positivt stemt over for ideen om en at lægge en officiel, langsigtet plan for den danske infrastruktur, men der er stadig lang vej til egentlige aftaler.

Mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er villige til at se på at udforme en politisk ambition, slår regeringen nemlig koldt vand i blodet – for nu.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har over for Berlingske lagt op til, at regeringen vil øge rammen for offentlige investeringer efter 2020 - noget, som altså også vil kunne mærkes på infrastrukturen.

I regeringspartiet Venstre manes der dog hurtigt til besindighed. I hvert fald indtil efter næste folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni 2019.

- Vi kan godt begynde på politiske sonderinger og sådan noget. Men egentlige forhandlinger og aftaler er ikke realistiske på denne side af et folketingsvalg, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til Berlingske.

Skærm

Hent flere
Hent flere