'De fortalte os, at det ikke var muligt. Men vi gjorde det muligt'

Ganske få nybyggerier tegnes med stråtag, men Vadehavscentret er en undtagelse. Byggeriet har pustet liv og prestige i et gammelt fag, der kæmper for sin overlevelse

Efter i mange år at have haft det svært, er der opstået fornyet interesse for stråtag. På det nye Vadehavscenter spiller taget en central rolle i arkitekturen. Foto: Adam Mørk
Efter i mange år at have haft det svært, er der opstået fornyet interesse for stråtag. På det nye Vadehavscenter spiller taget en central rolle i arkitekturen. Foto: Adam Mørk

På den danske vestkyst hæver et helt specielt byggeri sig op fra den jyske muld.

Med sine organiske farver, der leder tankerne hen på solbrun muld og gyldent sand – vel nærmest indbegrebet af den vestjyske natur – falder det nye Vadehavscenter i ét med sine omgivelser.

Den gyldne farve kommer især fra et enormt stråtag, der med sine 2500 kvadratmeter indrammer hele bygningen. Et imponerende stykke håndværk på en bygning, der på fornemste vis formår at forene moderne arkitektur med et ældgammelt og – indtil nu – næsten døende håndværk.

Vadehavscentret er et unikt byggeri i Danmark, og spørger man 56-årige Ruud Conijn, er det en af den slags byggerier, man en dag vil fortælle sine børnebørn om. Ruud Conijn er tækkemand, og det er ham, der sammen med to kolleger har udført det prisvindende stråtag.

- Det her projekt stikker helt sikkert ud, for hvert eneste problem, vi stødte på undervejs, var interessant og nyt. Størstedelen af vores arbejde foregår på gamle gårde, der skal have nye stråtag eller repareret det gamle, og vi har ikke meget nybyggeri. Med Vadehavscentret var stråtaget tænkt ind som en central del af arkitekturen, så vi var med til at forme processen hele vejen, siger Ruud Conijn og fortsætter:

- Udfordringen i den måde, taget og væggene skulle hænge sammen, var så ekstrem, at selv de allerdygtigste tækkere fra Holland fortalte os, at det ikke var muligt. Men vi gjorde det muligt. Og den løsning vi i sidste ende fandt, og som jeg var med til at udtænke, den var skelsættende. Den har brudt med historien i faget, siger han.

SERIE: Byggeri, vi fortæller vores børnebørn om

Nogle byggeprojekter skiller sig lidt ud fra mængden. Det kan være den færdige bygnings anvendelse, selve byggeprocessen eller de ting, vi lærte undervejs, der får os til at vende tilbage til lige netop dét projekt, når vi tænker tilbage.

Håndværk og faglig stolthed går hånd i hånd, og i en ny serie sætter Ekstra Bladet Håndværkeren fokus på de byggerier, som vi på et tidspunkt vil fortælle vores børnebørn om.

I første kapitel møder vi Ruud Conijn, der har tækket stråtaget på Vadehavscentret med to kolleger.

Verdens bedste stråtag
Kunsten at lægge et stråtag – eller at tække, som det hedder – går mange generationer tilbage.

Op igennem de seneste par århundreder har stråtaget haft sin guldalder, og især i mere landlige områder er huse, gårde og stalde i tusindvis blevet klædt i halmstrå og tækkerør.

Mange af dem står stadig rundt om i landet, og de udgør i dag størstedelen af livsgrundlaget for landets få hundrede tækkere.

I nyere tid har faget haft det svært, for en forsvindende lille del af moderne boliger bruger stråtag. De seneste årtiers snævre fokus på glasfacader og glatte linjer i arkitekturen har været en udfordring for tækkebranchen, der i stigende grad er blevet set som et døende fag.

Men efter en massiv indsats fra tækkelaugene er der nu opstået fornyet interesse for det gamle fag. Måske vigtigst af alt hos de arkitekter, som er begyndt at designe nye huse med stråtage.

- Vi har formået at vende skuden. Sidste år var tredje år i træk uden nedgang i branchen i Danmark. Og Vadehavscentret har helt sikkert spillet en rolle, fordi det er så stort og nyskabende. Sidste år vandt det titlen som verdens bedste stråtag, og det er blevet rost af tækkefolk fra hele verden – Sydafrika, Japan, England, Holland, Sverige og så videre. Det er en kæmpe ære at få, fordi det kommer fra folk, der ved hvad det handler om, siger Ruud Conijn og tilføjer:

- Og for mig personligt har arbejdet med Vadehavscentret betydet, at jeg er blevet headhuntet til flere nye projekter. Jeg har lige arbejdet på mit fjerde nybyggeri inden for de sidste fem år. Det er helt ekstraordinært.

En speciel teknik
Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder og strækker sig over 500 kilometer kyst gennem Danmark, Tyskland og Holland.

En milliard kubikmeter vand flyttes to gange dagligt frem og tilbage over det flade marskland og giver perfekte forhold for dyre- og planteliv, og af den grund er hele området udpeget som verdensarv af UNESCO.

Derfor var det ikke et hvilket som helst byggeri, der skulle opføres, da Vadehavscentret i 2015 skulle genopføres ved kysten nær domkirkebyen Ribe.

Arkitekt Dorte Mandrup har tegnet bygningen og har fra begyndelsen tænkt stråtækket ind som et centralt element på både tag og ydervægge. Det var et ambitiøst projekt, der stillede store krav til tækkemændenes opfindsomhed og ekspertise.

- Man kan sagtens stråtække et tag, og man kan også stråtække lodret på en væg, for det er bare en tagflade i en anden retning. Men her ændrer retningen sig, og det gør det lidt sværere. Lige der, hvor det ændrer sig, krævede det specielt udvalgte materialer og en speciel teknik. Vi skulle lave en sammenhængende vinkel på 62 grader i stedet for de 140 grader, som der normalt er på sådan nogle udhæng, siger Ruud Conijn.

Det lyder måske ikke af noget, men det viste sig at være en stor udfordring. De strå – også kaldet tagrør – man bruger, skal have en bestemt længde og facon fra naturens side, og derfor er det normalt begrænset, hvad man kan gøre med dem.

- Derfor måtte vi være kreative. Så da eksperterne fra udlandet sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at lave ét knæk på 62 grader, så fandt vi en måde at lave to knæk i ét. Det er vist aldrig blevet gjort før på den måde, siger han.

Anerkendelse til branchen
Stråtaget blev udført af tre danske tækkere, der foruden Conijn tæller Kim Andersen og Arne Klüver, og centret stod færdigt i februar 2017.

Udover titlen som verdens bedste stråtag i 2017 kan Vadehavscentret og dets skabere bryste sig af at have bygget Årets Byggeri samme år.

- Det er en anerkendelse til både arkitekten Dorte Mandrup, men også til os og vores håndværk. Det betyder meget for mig og for hele branchen, siger Ruud Conijn.

Stråtaget er lavet med udelukkende danske materialer og af danske håndværkere, tilføjer Ruud Conijn.

- Jeg fortæller mine to døtre om det, og de er pavestolte. Børnebørn er der ingen af endnu, men når de kommer, skal de nok også høre om det. Det er jo helt unikt.