Digitale handymænd kan komme i klemme

På Handyhand.dk kan både private og håndværkere tilbyde deres hjælp til småopgaver. Men det er en gråzone og kan i sidste ende underminere håndværkerbranchen, advarer 3F

Et stigende antal danskere sælger deres  arbejdskraft gennem Handyhand.dk, men hverken løn eller ansvarsfordeling er defineret godt nok, mener 3F. Arkivfoto: Carl Buus
Et stigende antal danskere sælger deres arbejdskraft gennem Handyhand.dk, men hverken løn eller ansvarsfordeling er defineret godt nok, mener 3F. Arkivfoto: Carl Buus

Overalt vinder den deleøkonomiske tankegang frem. Uanset om det gælder udlejning af private boliger eller kørselsordninger, er der efterhånden et væld af muligheder – og heller ikke håndværksbranchen er gået fri.

Herhjemme kan man, hvis man er fiks på fingrene, blandt andet tilbyde at hjælpe andre via hjemmesiden Handyhand.dk.

Tjenesten slår sig op på at være 'det nemmeste sted at få løst opgaver' på nettet, og tanken er, at private, der skal have løst små og store opgaver i hjemmet, her kan sætte en opgave i udbud.

Den kan handymænd og håndværkere – eller 'handyhandere', som hjemmesiden kalder dem – så efterfølgende byde sig ind på og få betaling for.

Det er dog ikke uden risiko for såvel den enkelte handyhander som for håndværksbranchen som helhed, mener 3F. Her peger man blandt andet på løn og ansvarsfordeling som områder, der i øjeblikket er for uklart definerede.

- Så længe markedet ikke er reguleret, kan det være med til at skævvride branchen, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i Byggegruppen i 3F.

En gråzone
I dag har Handyhand.dk mere end 43.000 brugere, og i skrivende stund er der 850 opgaver i udbud, der varierer fra at lægge et fortov til at samle et IKEA-skab.

- De mest populære områder er typisk rengøring og havearbejde, men derudover er tømrer, murer, maler og VVS-opgaver meget populære. Den kategori, hvor vi har tredjeflest åbne opgaver, er i kategorien 'handyman-opgaver', skiver Christoffer Hübertz Christensen, der er ejer og grundlægger af Handyhand.dk, i en mail. Han tilføjer:

- Her er det typisk en helt almindelig familiefar, som er handyhander, idet mange opgaver er at hænge et billede op, skifte en pærer og den slags opgaver.

Typisk ligger timelønnen på mellem 50 og 150 kroner, og det er derfor et sted, hvor man hurtigt kan tjene nogle lommepenge. Men det er også noget, der får alarmklokkerne til ringe hos 3F.

- Timelønnen er helt uholdbar lav, og det kan i sidste ende være med til at underminere hele håndværkerbranchen. Normalt når man hyrer en håndværksvirksomhed til at lave en opgave, så ved man, at håndværkeren, der udfører arbejdet, bliver aflønnet ordentligt og efter overenskomst og lovgivningen, siger Palle Bisgaard fra 3F.

Timesatsen er ifølge næstformanden så lav, at mange handyhandere muligvis vil være fristede til ikke at indberette indtægten til Skat.

Tidligere på året indgik udlejningsmastodonten Airbnb efter lang tids politisk pres en aftale med Skat om fremadrettet at indberette udlejernes indtægter.

Selv om det også er noget, man er opmærksom på hos Handyhand.dk, så lader man det indtil videre være op til brugerne selv.

- Hos Handyhand formidler vi kun opgaver og kontakten mellem dem, som skal have udført arbejdet, og dem som udfører det, ligesom vi blandt andet kender det fra DBA, hvor de også blot formidler varer mellem køber og sælger, skriver Christoffer Hübert Christensen i en mail og tilføjer:

- Det er altid op til den person, som løser opgaven, at indberette til Skat, og det gør vi også opmærksom på over for alle, som udfører arbejde på platformen.

Forsikring på eget ansvar
Det andet område, hvor handyhandere ifølge 3F kan komme i klemme, er i forhold til ansvarfordelingen, hvis noget skulle gå galt.

Det kan enten være, hvis det arbejde, som bliver lavet, ikke er udført godt nok, hvis noget går i stykker imens, eller hvis handyhanderen selv kommer til skade.

Ifølge ejeren af Handyhand.dk, Christoffer Hübert Christensen, er det i disse tilfælde op til handyhanderen selv at have forsikringspapirerne i orden.

- Med hensyn til forsikring er det ham, som udfører arbejdet, der skal sørge for at være forsikret, idet man agerer som selvstændig erhvervsdrivende, når man udfører arbejde for andre. Så hvis der sker en arbejdsskade, eller hvis man kommer til at ødelægge noget i det hjem, man udfører arbejdet i, er det ens egen forsikring som dækker, hvis man er forsikret, skriver han.

Hvis handyhanderen fungerer som selvstændig erhvervsdrivende og ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, er der altså umiddelbart ingen hjælp at hente, hvis uheldet er ude.

Hos 3F mener Palle Bisgaard dog ikke, det kan stilles så sort/hvidt op.

Ifølge ham kan man også argumentere for, at brugeren, der køber en ydelse, er arbejdsgiver. Og i så fald er det ikke kun handyhanderen, der kan ende med at komme i problemer.

- Det er et meget uklart område, hvor begge parter kan komme i klemme, fordi arbejdsforholdet ikke er defineret ordenligt. Når man udbyder en timeløn, selv om det bare er til forefaldende arbejde, er man så tæt på et ansættelsesforhold, man kan komme, og så er man reelt set arbejdsgiver, siger Palle Bisgaard og uddyber:

- Det kan betyde, at hvis den unge fyr, der skal lægge fortovet, får et knæk i ryggen, så har han været ansat, og det kan på længere sigt få store økonomiske konsekvenser, hvis det skulle komme til en erstatningssag.