Du er selv skyld i konflikterne på byggepladsen

Der er ikke sammenhæng mellem størrelsen og kompleksiteten af et byggeprojekt og antallet af juridske konflikter

Størrelse og kompleksitet er ikke afgørende, når eksperter skal pege på, hvad der er grundene til, at parter i en byggesag ender i en konflikt. Foto: Linda Johansen.
Størrelse og kompleksitet er ikke afgørende, når eksperter skal pege på, hvad der er grundene til, at parter i en byggesag ender i en konflikt. Foto: Linda Johansen.

Har du nogensinde hørt myten om, at jo større og mere komplekst et byggeprojekt er, desto større er chancen for, at det ender i juridisk slagsmål?

Så tager du fejl.

Det er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse fra Mediationsinstituttet, som i stedet peger på, at menneskelige faktorer er hovedforklaringen på konflikter og retssager i byggeriet.

I undersøgelsen har Mediationsinstituttet fået svar fra 51 eksperter fra den danske byggesektor om de væsentligste årsager til, 'at parterne i en byggesag går i konflikt, herunder ender ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed eller ved domstolene'.

Svarene fra eksperterne tegner et billede af, at det især er dårlig kommunikation og tillid samt parternes modstridende interesser og manglende villighed til at indgå kompromisser, som er de to hovedårsager til, at parter ender i egentlige konflikter.

Mindre væsentlige er tilgengæld projektets størrelse og kompleksitet samt industriens aftaler, som altså sjældnere karakteriseres som grund til konflikter.

Se også: Højsæson for hjorte: Det skal du gøre, når du møder dem i trafikken

Dialogen er afgørende
Eksperterne fremhæver som nævnt dårlig kommunikation og tillid som afgørende årsager til konflikter og retssager, og det er især manglende direkte dialog mellem bygherre og entreprenører samt et behov for, at parterne i et projekt fastholder en løbende kommunikation, der er udslagsgivende.

Udebliver dialogen, opstår der tvivl om modpartens motiver.

- Der, hvor det blandt andet går galt, er, når parterne har mistet tilliden til hinanden og begynder at mistænke hinandens motiver. Jeg oplever ofte, at parterne får en aha-oplevelse og et andet syn på modparten, når det går op for dem, at vedkommende ikke bare prøver at presse modparten for egen vindings skyld, men reelt har en udfordring, som skal løses, forklarer Vivi Klink Larsen, advokat og specialist i entrepriseret, til Mediationsinstituttet.

En af de adspurgte i undersøgelsen er Bo Kobber Pedersen, som er kontorchef i Bygningsstyrelsen. Ifølge ham er de primære årsager til, at projekter går skævt, manglende og uklar kommunikation.

- I vores byggeprojekter prøver vi at være synlige på byggepladsen og være i tættere dialog med entreprenørerne. Vi vil gerne undgå, at kommunikationen udelukkende foregår via vores rådgivere, siger han i undersøgelsen.

Ifølge Henrik Fausing, projektdirektør ved Dansk Byggeri, er det netop det store behov for intens koordination mellem de enkelte parter i et byggeprojekt, der kan give anledning til konflikt:

- Det er oftest i grænsefladerne, hvor den ene parts ansvar ophører og den andens tager over, at konflikterne opstår, siger Henrik Fanning i undersøgelsen.

Striden opstår
I undersøgelsen blev eksperterne også bedt om at svare på, hvad der ud fra deres egen erfaring oftest giver anledning til tvister i byggesager.

Svarene afslører, at de to vigtigste årsager i eksperternes øjne er udførelsesfejl og mangler samt ekstraarbejder og betaling herfor.

Næsten 45 procent af de adspurgte angiver udførelsesfejl og mangler som årsag til tvister, mens 41 procent har ekstraarbejder og betaling herfor som grund.

- Mange konflikter udspringer af, at projekterne ikke er bygbare, hvilket kan skyldes udfordringer vedrørende materialevalg, konstruktioner, myndighedsgodkendelse, mv. Derudover har mange projekter en meget stram tidsplan og et presset budget, og byderne i en udbudsproces tør sjældent gøre opmærksom på problemet, da det jo vil betyde, at de ikke får opgaven, understreger Vivi Klink Larsen.

Det anslås, at juridiske konflikter og retssager koster byggebranchen omkring 2.2 milliarder kroner årligt.

Skærm

Hent flere
Hent flere