Fællesskabet i fokus i bæredygtig bydel

Cirka 10.000 boliger er på vej i den nye og bæredygtige Aarhus-bydel Nye, der så småt er ved at tage form

Når Aarhus-bydelen Nye står færdig, vil den bestå af 10.000 bæredygtige boliger. Foto: Hune og Elkjær
Når Aarhus-bydelen Nye står færdig, vil den bestå af 10.000 bæredygtige boliger. Foto: Hune og Elkjær

På en pløjemark lidt uden for Aarhus er man i fuld gang med at bygge.

Planen er, at der inden for de næste ti år skal ligge en blomstrende ny bydel her, der kombinerer det bedste fra storbyens pulserende liv med naturens stille ro.

Eller som Tækker Group, der står bag projektet, formulerer det: 'Med byen i forhaven og naturen i baghaven. Og så skal det hele oven i købet bygges bæredygtigt. Det skriver BygTek.dk.

Bydelen, der er døbt Nye, bliver eksempelvis det første sted i Danmark, hvor alt regnvand fra tage, veje og grønne områder bliver opsamlet, renset og sendt tilbage i rørene, så det kan bruges som skyllevand i toiletterne og til at vaske tøj.

Det bæredygtige princip har også betydning for materialerne i byggeriet af Nye, hvor man har vægtet genanvendelse og materialernes betydning for indeklimaet højt.

Man har ifølge Bygtek også monteret bæredygtig tagpap på flere af husene og tænkt i alternative energikilder.

Fællesskab i højsædet
Den nye bydel, der er tegnet af arkitektfirmaet Hune & Elkjær i samarbejde med Loop Architects, vil, når den er færdig, bestå af 10.000 nye boliger.

De fremtidige beboere kan blandt andet se frem til et bytorv med dagligvarehandel, delebilsordninger, fælles værksted, byttebørs, legeplads og forsamlingslokale.

Ambitionen bag projektet er, at bydelen ud over at være bæredygtig også danner ramme om et naturligt fællesskab, hvor beboerne kommer hinanden ved.

- Vi har forsøgt at skabe en anderledes bystruktur, der tager mest muligt hensyn til naboerne, det omgivende landskab og naturen. Parametre som materialevalg og energiforbrug betyder meget, men det er først og fremmest byen som helhed, der skal være bæredygtig, siger Niels Christian Nielsen, kreativ direktør og partner i arkitektfirmet Hune & Elkjær, til BygTek.dk og tilføjer:

- Derfor er social bæredygtighed ikke mindst vigtig i denne sammenhæng.

21 ud af de første 50 nye boliger står foreløbigt færdige, og der er allerede rykket beboere ind i 12 af dem.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen