Fire effektive håndværker-apps

Smartphones og tablets har gjort deres indtog på mange byggepladser. Der findes en række apps, som kan gøre dagligdagen lettere for de fleste håndværkere – her er nogle af de bedste

Foto: PR
Foto: PR

Hold styr på vognene

Har firmaet mere end et par vogne ude at køre, kan det være vanskeligt at have overblik over, hvor bilerne helt præcist er henne, og hvem der er nærmest en kunde, som har behov for hjælp. TomToms system Webfleet, det danske Safetrack.dk eller appen Mycartracks.com er alle bud på redskaber, som kan gøre det lettere og mere effektivt at holde styr på firmaets flåde af køretøjer.

Duel: Offroadere med meget hård hud  

Få bedre overblik over energirenoveringen

Foto: PR
Foto: PR
 

Hvordan får du de bedste resultater med energirenoveringen af et hus? Det kan være svært at gennemskue, men en ny app fra Henning Larsen Architects og Statens Byggeforskningsinstitut kan hjælpe med at danne overblik, så man lever op til fremtidens krav om energirigtige løsninger, indeklima og dagslys.

Den brugervenlige app, der har navnet AER - Arkitektur Energi Renovering, kan bruges on-site. Den er støttet af Realdania og Energifonden, og den kan hentes gratis både til iPhone og iPad samt Android.

Danske håndværkere i verdensklasse  

Få styr på, hvem gør hvad og hvornår

Foto: PR
Foto: PR
 

Det kan være en kompliceret proces at holde styr på et byggeri – eller blot en mindre renoveringsopgave, hvis der er flere forskellige håndværkere, som skal tilpasse arbejdsgangene til hinanden. Der findes mange store, forkromede planlægningssystemer, men de bliver ofte så uoverskueligt detaljerede, at ingen kan holde hoved og hale i processen.

Teamweek er en simpel hjemmeside, hvor man nemt kan notere forskellige arbejdsopgaver, hvor lang tid man regner med, at de tager, og hvornår de næste håndværkere kan komme i gang med deres opgaver.

Jo, det er en ny VW Transporter  

Få hjælp til fakturering

Foto: PR
Foto: PR
 

Når der for alvor er travlt og gang i butikken, er det nemt at miste overblikket over det mest grundlæggende ved enhver succesfuld forretning, nemlig faktureringen af kunderne.

For de fleste er den mest effektive metode til at registrere arbejdstiden ude på selve byggepladsen. Derfor er det en god ide at bruge en løsning, der automatisk synkroniserer fakturaer og bogholderiet over nettet. Danske Billy.dk er et bud på et system, som gør hverdagen lettere for små virksomheder, når det kommer til tidsregistrering og fakturering.