Annonce:
Annonce:

Fordomme er til for at blive nedbrudt

Flere kvinder finder vej til bygge- og anlægsbranchen. Vi har taget en snak med én af dem, der har allerede har været der i nogle år

Trine Callesen tog et udsædvanligt spring, da hun byttede antropologistudiet i København med livet som selvstændig tømrer på Nordfyn. Foto: Sofie Mathson, Dansk Byggeri.
Trine Callesen tog et udsædvanligt spring, da hun byttede antropologistudiet i København med livet som selvstændig tømrer på Nordfyn. Foto: Sofie Mathson, Dansk Byggeri.
Annonce:

Hvorfor tager man springet fra de akademiske studier på Københavns Universitet til at blive selvstændig tømrermester på Nordfyn?

For 43-årige Trine Callesen blev et sabbatår i Vermont afgørende.

Efter at have læst antropologi på Københavns Universitet i et par år, ville hun have et sabbatår fra studierne.

Turen gik til Vermont i USA, hvor Trine mødte en kultur, hun ikke var vant til.

- De havde en meget praktisk tilgang til tingene – og var meget udendørs. Det blev jeg grebet af, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Efter fere forsøg på derefter at genoptage studierne, nåede Trine til et punkt, hvor hun følte, at hun var nødt til at finde ud af, hvad der skulle ske i hendes liv.

Annonce:

- Jeg vidste, at jeg ikke skulle være noget akademisk. Efter en del overvejelser blev det tømrerfaget, som jeg så som det mest alsidige, og hvor jeg kunne bruge mine hænder, være meget udendørs og lære noget, som jeg faktisk kan bruge derhjemme, siger hun.

Selv om et skifte fra antropologi til tømreruddannelsen ikke er hverdagskost, så er historien om Trine Callesens skifte et led i en større fortælling om, at flere kvinder finder vej til og får praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen.

Således fik 20 procent flere kvinder i 2016 en praktikpladsaftale på én af bygge- og anlægsuddannelserne sammenlignet med året før.

Det viser tal fra Dansk Byggeri.

Samtidig viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, som er fra 2015, at cirka 15.000 kvinder er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen.

Men der må gerne komme flere til.

Annonce:

- Fremover kommer vi til at mangle arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen, fordi vi har nogle rigtig store årgange af håndværkere, der går på pension. Når der så har været for få i den anden ende, der har villet være håndværkere, kommer vi til at mangle. Derfor er det så vigtigt at få kvinderne med, siger Helene Høj, konsulent i Dansk Byggeris afdeling for regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse.

Et ualmindeligt byggefirma med fokus på fællesskabet

Dyrker servicen i faget
Ikke nok med, at Trine Callesen er kvinde i en ellers mandsdomineret verden, så er hun oven i købet selvstændig, og kvindelige selvstændige er sjældne i branchen.

- Det giver en helt anden frihed at være selvstændig – især i forhold til familielivet, siger hun.

Netop familien betyder meget.

- Jeg vægter lige så højt, at jeg kan være sammen med familien, så derfor er det en stor fordel, at jeg selv kan tilrettelægge min dag, siger hun.

Foruden den rent praktiske del mener Trine Callesen også, at hun kan byde på noget, som mandlige kolleger ikke nødvendigvis kan.

Det er i hvert fald et væsentligt fokus for tømrermesteren i måden, hun behandler sine kunder.

Annonce:

- Nu er tømrerfaget jo et servicefag. Du kommer ind i folks hjem, og det kræver stor tillid fra kunden. Det er min tilgang, at jeg skal kommunikere så klart, at kunden aldrig bliver overrasket over pris eller andre ting ved et projekt. Den del er vi kvinder måske lidt bedre til, siger hun.

Fordomme skal nedbrydes
Dansk Byggeri understreger vigtigheden af, at kvinder vil gøre ligesom Trine Callesen og blive en del af bygge- og anlægsbranchen.

- Langt de fleste kvinder i branchen er bygningsmalere – det ville være dejligt, hvis de andre fag fik flere kvinder, for der er ikke nogen oplagt grund til, at kvinder ikke skulle kunne være tømrere eller gulvlæggere, hvis de gerne vil det, siger Helene Høj.

En opfattelse, som Trine Callesen deler med konsulenten fra Dansk Byggeri.

- Man skal gøre, hvad man har lyst til. Så kvinder skal ikke lade sig styre af, at det måske er meget få kvinder, der har været i en bestemt branche før dem, hvis nu det er det, de har lyst til, siger hun og uddyber:

Annonce:

- Mænd, der vil ind i typiske kvindefag, møder nok den samme tvivl. Fordomme eksisterer jo næsten kun for at begrænse os i at gøre, hvad vi har lyst til, så hvad end man kan gøre for at være med til at nedbryde er godt, siger hun.

Selv tror hun på, at et øget fokus på de kvinder, der allerede er i branchen, kan gøre noget positivt for kønsfordelingen.

- Jeg tror på, at de gode historier fra branchen kan være med til at lokke flere kvinder til. Hvis altså historierne bliver fortalt, siger Trine Callesen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Røveri, narko og drabforsøg

... Se tv-kokkens favorit

Annonce:
Imperiets skødehunde
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: