Forhadte fartskrivere kan snart være fortid

Kravet om, at en række håndværkere skal installere fartskrivere, skal sløjfes - i hvert fald hvis det står til håndværksrådet og Implementeringsrådet

Hvis totalvægten overstiger 3500 kg, skal du pt. installere en fartskriver. (Foto: PR)
Hvis totalvægten overstiger 3500 kg, skal du pt. installere en fartskriver. (Foto: PR)

Snart kan kravet om, at en række håndværkere skal installere fartskrivere, være fortid. Det sker, efter at det såkaldte Implementeringsråd har foreslået regeringen, at de stramme danske regler bør lempes efter tysk forbillede.

Efter henvendelse fra Håndværksrådet mener Erhvervs- og Vækstministeriets implementeringsråd nu, at de danske myndigheders fortolkning af køre-hviletidsreglerne er alt for hård.

Se også: Vejdirektoratet skal køre i rumænsk discount

 

Kan koste dyrt
Den stramme danske fortolkning kan koste danske håndværkere dyrt, da det betyder, at helt almindelige virksomheder er blevet pålagt udgifter til installering af fartskriveren.

Derfor anbefaler Implementeringsrådet, at Danmark nu følger det øvrige EU i sin fortolkning af reglerne.

- Vi har fået henvendelser fra håndværksvirksomheder, der ikke i deres vildeste fantasi har forestillet sig, at de skulle installere fartskriver. Vores medlemmer er blevet ramt af en forordning og en lovgivning, der er målrettet transportbranchen og ikke almindelige håndværkere, siger chefkonsulent og EU-jurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer.

- Derfor er det glædeligt, at EU-kommissionen har støttet Håndværksrådets egen tolkning af forordningen, og at Implementeringsrådet nu også anbefaler, at lovgivningen lempes.

Skærm

Hent flere
Hent flere