Fra pensel til printer

Skiltemagerne i Skiltefabrikken er i en branche, hvor teknologien har overtaget – men de sørger for at holde fast i traditionerne

Skiltemager-lærlingen Jacob Engberg fra Skiltefabrikken er i fuld gang med at male facade-skiltet til det lokale teater Teatergrad på Den Røde Plads på Nørrebro i København. Foto: Emil Brix
Skiltemager-lærlingen Jacob Engberg fra Skiltefabrikken er i fuld gang med at male facade-skiltet til det lokale teater Teatergrad på Den Røde Plads på Nørrebro i København. Foto: Emil Brix

Alle butikker har skilte. Laminater, bladguld, udskæringer. Det er en alsidig geschæft, som ikke lige forsvinder foreløbigt.

Skiltefabrikken ligger på Østerbro i København, og ejeren Katja Siegler åbnede butikken for ti år siden. Den ligger på stueetagen og kælderen i hendes eget hus. Den karakteriske bygning er både hjemsted for en virksomhed, hvor sammenholdet er lige så vigtigt som selve håndværket, og hendes egen familie. Det gør, at huset emmer af hjemlig hygge og god stemning.

 Se også: ’Sveden pibler jo af os’

Lang uddannelse
Katja Siegler har ikke selv en skiltemager-uddannelse. Hun er firmaets blæksprutte og tovholder. Hun binder det hele sammen og sørger for, at kollegaerne får noget fra hånden. Hun er selv autodidakt, og et køb af en skæremaskine i starten af 90´erne tændte en gnist i hende. Den brænder stadig.

De resterende syv i virksomheden er alle uddannede skiltemagere. Det kræver en uddannelse på 3,5 år, med et seks måneds grundforløb og to gange ti uger på skolen. Her lærer kommende skiltemagere de mange forskellige teknikker at kende. I mellemtiden er der praktikophold. Jacob Engberg er netop nu under uddannelse og tager sit praktikforløb hos Skiltefabrikken.

- Det fede ved uddannelsen er, at man dels lærer det klassiske håndværk, men også følger med teknologiens udvikling. Der er nogle ting, som er blevet lettere i dag, som man ikke kunne for 100 år siden. Alt er blevet elektroniseret. Det har sine fordele og ulemper.

Det tager lidt af charmen, at vores arbejde bliver klistermærker i stedet for maling, fortæller han.

Meget af håndværket består i at hænge skilte op, så værktøjskassen er simpel. Foto: Emil Brix
Meget af håndværket består i at hænge skilte op, så værktøjskassen er simpel. Foto: Emil Brix
 

I kælderen, hvor værkstedet er, bliver der rullet smøger og spist kringle. Der er en jovial stemning, hvor de alle er kammerater. Der er en masse forberedelse i de forskellige opgaver. Tilskæring, udklipning, opsætning, inden skiltene skal monteres.

- Mange tager fejl af håndværket. Håndværket er at sætte skiltene op, fortæller Jacob Engberg.

Monteringen er det, der tager tid. Man skal tænke over materialer, vind og vejr og overfladen. Det er et omstændigt arbejde, hvor det skal gøres ordenligt, så skiltet ikke falder ned.

Printede penselstrøg
Erhvervsskoleuddannelsen har udviklet sig igennem årene. Håndværket under det navn er cirka 130 år gammelt. Dengang blev alt malet i hånden, og en typisk skiltemager kunne fire eller fem forskellige alfabeter. Nu lærer man i stedet at designe på computeren.

- Det er klart, meget er blevet digitalt, men det, der virkelig er sjovt, er, når man får lov at lave noget, der tager tid, og man rigtig kan nørde med det. Men det er klart, vi ikke kan lave sådan noget, hvis ikke vi også satte klistermærker op, siger Jacob Engberg.

I dag laves meget på computer, men skiltemaleren skal stadig have en rolig hånd. Foto: Emil Brix
I dag laves meget på computer, men skiltemaleren skal stadig have en rolig hånd. Foto: Emil Brix
 

I gamle dage udhuggede man træskilte. Hos Skiltefabrikken kan man hverken undvære de gamle traditioner eller den moderne teknologi.

- For at kunne få det til at hænge sammen, bliver man nødt til at forstå håndværket. Her bruger vi historien i faget, siger Jacob Engberg.

I 1950´erne begyndte man at lave serigrafi – også kaldt silketryk. En teknik, hvor man stempler maling på en overflade, hvor det brændes igennem en tynd dug, der minder lidt om et malerlærred. Det er lidt omstændigt, men det holder til gengæld bedre end et klistermærker Det kan laves på alle overflade. Hos Skiltefabrikken har de blandt andet gjort det på konditoriet La Glaces bil.

Skæremaskinen her har stået i kælderen i Skiltefabrikken på Østerbro i over ti år. Foto: Emil Brix
Skæremaskinen her har stået i kælderen i Skiltefabrikken på Østerbro i over ti år. Foto: Emil Brix
 

I 1970´erne begyndte man at skære skilte med store skæremaskiner. Man tegnede op med blyant og skar ud med skæreren. Det var begyndelsen til der, hvor håndværket er i dag.

Poncerede byvægge
Et af de slags håndværk, de nogle gange er heldige at lave, er poncerede tegn. Det er den helt gamle måde at lave skiltemageri på. Med en skærer, som minder om et avanceret pizzahjul, kører man over en rulle pap, hvor man har optegnet bogstaver. Det laver huller i pappet, hvor der så kommer talkum igennem. Når man fjerner pappet, er bogstaverne tegnet på væggen med talkum, der skylles væk bagefter. Så skal der ellers bare males.

Fordelen ved denne form for håndværk er, det altid holder. Malingen vil aldrig forgå, og det giver et renere og mere unikt look.

- Det er meget sjovere at lave poncerede tegn. Det giver mulighed for virkelig at bruge håndværket. Det er fedt. Jeg vil helst de her opgaver, men for at få lov til dem, er man også nødt til at lave opgaver, der kan give penge i kassen, men ikke er så udfordrende, siger Jacob Engberg.

Skærm

Hent flere
Hent flere