Grøn håndværker

Mitsubishis nye L200 er grøn med et lavt -udslip, men det er også en bil, der kan tåle at blive brugt i terrænet - men som de fleste håndværkere kan den også virke grov

Mitusbishi L200 har altid haft et futuristisk design. Man har dog forsøgt at gøre den nye model mere barsk at se på. Foto: Mitsubishi
Mitusbishi L200 har altid haft et futuristisk design. Man har dog forsøgt at gøre den nye model mere barsk at se på. Foto: Mitsubishi

Mitsubishi har inviteret Håndværkeren til Sydfrankrig for at teste koncernens helt nye pickup, L200.

Når du sætter dig ind, har du stadig samme lave siddeposition, men nu kan rattet også justeres ud/ind. Sæderne er nydesignet, har høj komfort med god støtte til lårene og en fast hynde. Generelt har kabinen fået et løft med bedre materialer, og en ny trykfølsom skærm i midterkonsollen er standard på den store udstyrsvariant.

L for letvægt
Den nye L200 er femte generation, og Mitsubishi fortæller selv, at den er helt ny fra rammen og op. I konstruktionen anvendes langt mere højstyrkestål. Det betyder, at bilen er stærkere og mere stiv, men samtidig behøver man ikke så meget stål.

Længden på ladet i Double Cab er 1520 mm, og ladet er nu 15 mm. dybere. Foto: Mitsubishi
Længden på ladet i Double Cab er 1520 mm, og ladet er nu 15 mm. dybere. Foto: Mitsubishi
 

Derfor vejer den nye model nogenlunde det samme som forgængeren, men den nye femte generation har mere udstyr og specielt højere sikkerhed med op til syv airbags, hvilket er unikt for klassen.

Se også: Powertools

L200 vejer op til 1875 kg, men det er faktisk let i forhold til konkurrenterne, hvor flere vejer på den anden side af to tons.

Grøn slider
En relativ lav vægt er godt for forbruget, men L200 kan stadig tåle at tage fat. På krogen må den slæbe 3100 kg, og på ladet må den laste op til 960 kg. Kombinationen af et design, som er mere aerodynamisk, og en nyudviklet dieselmotor på 2,4 liter, gør L200 til klassens grønne duks. Forbruget er 15,6 km/l og -udslippet er nede på 169 g/km – det er tal, som vi var vant til at se fra mellemklassebiler for få år siden.

Over stok og sten
Grønt er godt, men en pickup er en rigtig håndværker, som skal både kunne slæbe og klare et mindre bjerg, så det har Mitsubishi selvfølgelig lagt ind på turen. Ruten består af flere meget stejle op- og nedstigninger med store, løse sten.

Det er ikke på landevejen, L200 skinner. Affjedringen er grov. Foto: Mitsubishi
Det er ikke på landevejen, L200 skinner. Affjedringen er grov. Foto: Mitsubishi
 

Det er forhindringer, som kan få de fleste moderne SUV'er til at pisse i bukserne, men med reduktionsgear og midter-differentiale, æder L200 sig op af alle de forhindringer, vi udsætter den for. I terrænet behøver den nye japaner ikke at skamme sig.

Oplevelsen er anderledes på asfalt. Styretøjet er relativt præcist, og krænging er begrænset, men L200 kører alligevel gammeldags.

Se også: 'Nøglekort er vores vigtigste værktøj'

Asfalt nej tak
Specielt baghjulsaffjedringen hugger over bump, og L200 er langtfra den mest komfortable pickup i klassen.

Den nye motor er med til at forværre køreoplevelsen, specielt med det nyudviklede 6-trins manuelle gear. Momentet er på sunde 430 Nm, men de er først til stede ved 2500 omdr./min, så ved 1000 omdr. er der intet at komme efter. Det bliver frustrende, fordi du til tider skal ned i 1. gear på de bakkede serpentinerveje i Sydfrankrig.

Prisen på L200 stiger en smule, men billigste starter ved 184.995 kr. Foto: Mitsubishi
Prisen på L200 stiger en smule, men billigste starter ved 184.995 kr. Foto: Mitsubishi
 

Heldigvis er der en løsning – den 5-trins automatgearkasse er bedre til at passe motoren, og så kan du i stedet nyde, at den nye L200 er blevet utrolig støjsvag.

Mitsubishi har skabt en ny L200, der som en rigtig håndværker ikke er bange for at tage fat, men som også til tider kan være grov.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere