Håndværkere er i høj risiko for nedslidning

En samlet og målrettet indsats fra arbejdsgivernes side kan være med til at forebygge nedslidning

Murere er især i risikozonen for at blive nedslidte. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Murere er især i risikozonen for at blive nedslidte. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Når mennesker bliver nedslidt på arbejdspladsen, koster det samfundet mange penge, men en ødelagt krop koster endnu mere på livskvaliteten for den enkelte.

Der er især mange håndværkere, der kan nikke genkendende til, at ryggen værker, eller knæene knirker efter et langt arbejdsliv med fysisk krævende opgaver.

En undersøgelse, som Analyse Danmark lavede for 3F i 2019, viste, at godt 25 procent af 3F’s medlemmer er blevet opereret én eller flere gange for en skade, de direkte eller indirekte har pådraget sig gennem deres arbejde.

Det er særligt murerne, der hiver denne statistik op. Tre ud af ti murere har været på operationsbordet som følge af hårdt fysisk arbejde.

Til sammenligning er det kun i gennemsnit 12 procent af danskerne, som har stået i samme situation.

Nedslidning er mange ting
Hvornår man er nedslidt, er faktisk ikke sådan lige at svare på. Der ligger ikke nogen klar definition fast. Det forklarer Mette Korshøj, som er seniorforsker på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

- Det er svært at sige, hvornår folk er nedslidte, da der ikke er nogen klar definition. Det kan både være fysisk og psykisk. Dog viser undersøgelser, at smerter i muskler og skelet øger risikoen for, at man må gå på førtidspension, siger Mette Korshøj.

Hun forsker blandt andet i, hvordan løftearbejde påvirker blodtryk og dermed risikoen for hjertekarsygdomme. Hendes undersøgelse viste, at særligt ældre arbejdstagere (+50 år), som er i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk, er særligt sårbare for blodtryksstigninger, når de har løftearbejde.

Dog viste undersøgelsens overordnede analyser ikke sammenhænge mellem løftearbejde og blodtryk.

Der kan også være andre grunde til, at man bliver nedslidt og ikke kan arbejde. Dårlig kost og for lidt motion kan være grundene.

- Der er mange andre faktorer, som for eksempel forhøjet blodtryk og BMI, der øger risikoen for at skulle på førtidspension. Disse faktorer er også hyppigt forekommende i byggebranchen, men ikke i højere grad end blandt servicefagene som hjemmepleje og rengøring.

Integreret indsats
En undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at danskere, som arbejder med opførsel og nedrivning af byggeri, ligger helt i top over fysisk krævende arbejde. Ud af samme gruppe er det knap hver fjerde, der har smerter efter en almindelig arbejdsdag.

- Lige når det kommer til håndværkerne, kan virksomhederne se på, hvordan arbejdsdagen er tilrettelagt. Det kan være, at håndværkerne er eksponeret for tunge løft og hård fysisk aktivitet i koncentrerede perioder af dagen eller ugen, og det kan man så prøve at sprede mere ud og indføre pauser, siger Mette Korshøj og fortsætter:

- Det kan også være, at virksomheden skal investere i flere hjælpemidler, men i forhold til forebyggelse er det vigtigt, at virksomheden går i dialog med de ansatte. Det er nu engang de ansatte, der ved, hvor deres arbejde belaster dem mest, siger Mette Korshøj, seniorforsker på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kan du gøre for at passe på kroppen


Om du er murer, tømrer eller brolægger, så er der flere ting i det daglige, du kan gøre for at passe på sin krop. Det fortæller seniorforsker Mette Korshøj fra Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

- Det kommer måske bag på nogen, men hårdt fysisk arbejde i sig selv forbedrer ikke konditionen. Derfor er det godt at være i god fysisk form, hvis man vil undgå, at arbejdet overbelaster kroppen, siger hun.

Ifølge Mette Korshøj er det en god idé at få pulsen op samt sved på panden regelmæssigt i fritiden. Derudover er det også vigtigt, at man får sovet nok, så kroppen restituerer ordentligt. Samtidig gør det heller ikke noget, hvis der kommer flere grøntsager på tallerkenen.

Søvn og grøntsager er blandt anbefalingerne fra Mette Korshøj, seniorforsker på Holbæk Sygehus. Privatfoto
Søvn og grøntsager er blandt anbefalingerne fra Mette Korshøj, seniorforsker på Holbæk Sygehus. Privatfoto
 

Dialog og hjælpemidler
Et er at holde sig i gang og spise sundt, noget andet er, om rammerne på arbejdspladsen skaber et sundt arbejdsmiljø.

Det kan for eksempel være, at der skal stilles flere hjælpemidler til rådighed eller noget lavpraktisk som at sækkene med beton fremover kommer i mindre størrelser, så de er nemmere at håndtere.

- Alle ved, at man skal løfte med benene, for at det er ergonomisk korrekt, men det kan stadig slide, hvis man løfter rigtig mange gange i løbet af en dag. Derfor bør man gå i dialog med sin arbejdsgiver, så man kan minimere de arbejdsbelastninger, som forekommer. Dialog er afgørende, hvis man skal problemerne til livs.