Halmhuset i Haarby er bygget med håndkraft

Uden håndværkererfaring og ganske alene valgte Jette Kruse Larsen at bygge sit eget hus fra grunden. Et projekt, der endte med at tage otte år og bød på utallige udfordringer undervejs

Jette Kruse Larsen satte sig tre mål, da hun besluttede sig: Huset skulle bygges i naturens materialer, være gældfrit, og så skulle hun lave det selv. Privatfoto
Jette Kruse Larsen satte sig tre mål, da hun besluttede sig: Huset skulle bygges i naturens materialer, være gældfrit, og så skulle hun lave det selv. Privatfoto

I Haarby på Sydvestfyn ligger der et helt specielt hus.

Et nybyggeri fra 2016, der skiller sig ud fra andre lige så nye byggerier med deres skarpe linjer og glatte facader. Her er det i stedet hvidkalkede lervægge, naturligt runde træstolper og et blomsterdækket jordtag, der springer i øjnene.

Lige så unik som huset selv er kvinden, som har bygget det. Jette Kruse Larsen er ikke håndværker, i hvert fald ikke af den uddannede slags, men det ville alligevel være svært ikke at betegne hende sådan.

Hun har nemlig tegnet, planlagt og bygget sit hus helt fra bunden. Hun har muret, tømret, bygget bærende konstruktioner, lagt tag, vægge, gulve ... Ja, alt på huset er bygget ved egen hånd, ene kvinde og uden nogen tidligere erfaring med sådan noget.

- Jeg gik bare i gang og spurgte ikke håndværkere til råds først. Jeg har siden fået en enorm ydmyghed over for håndværkerfagene, for det er altså ikke bare lige noget, man gør. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde, er det ikke dét, man plejer at sige?, siger Jette Kruse Larsen og griner.

Og som i ordsproget lærte hun sig selv at bygge noget ud af ingenting. Et enormt projekt, der skulle tage otte år at færdiggøre, når man kun er én person til at udføre hele arbejdet.

- Jeg satte mig tre mål, da jeg startede: For det første skulle jeg bruge naturens materialer, de ting, vi mennesker har været vant til i millioner af år. Derefter skulle det være gældfrit og uden lån i banken. Og endelig skulle jeg lave det hele selv, siger hun.

Efter at have læst grundigt op på bygningsreglementet begyndte hun at tegne. En konstruktør beregnede bæreevnen ud fra tegningerne, og da kommunen – lidt modvilligt til at begynde med – endelig gav sin tilladelse, kunne arbejdet begynde.

Privatfoto
Privatfoto

 

Byggeri, vi fortæller vores børnebørn om

Nogle byggeprojekter skiller sig ud fra mængden. Det kan være den færdige bygnings anvendelse, selve byggeprocessen eller de ting, vi lærte undervejs, der får os til at vende tilbage til lige netop dét projekt, når vi tænker tilbage.

Håndværk og faglig stolthed går hånd i hånd, og i en serie sætter Håndværkeren fokus på de byggerier, som vi på et tidspunkt vil fortælle vores børnebørn om.

I første kapitel mødte vi Ruud Conijn, der har tækket stråtaget på Vadehavs-centret med to kolleger, og her møder vi så Jette Kruse Larsen, der selv har bygget sit hus.

'De fortalte os, at det ikke var muligt. Men vi gjorde det muligt' 

Ingen gæld – stor frihed
Huset er et såkaldt halmhus i traditionel forstand. Det vil sige, at vægge og tag er isoleret med halmballer, som Jette Kruse Larsen har anskaffet sig fra en nærliggende mark. Konstruktionen er af rustikke granstammer, og vægge og gulve er belagt med ubrændt ler.

Selv om Jette Kruse Larsen ikke bryder sig om ordet ’bæredygtighed’ – det kan jo betyde hvad som helst i dag, som hun siger – så er det lige præcis, hvad huset er.

- Jeg har brugt lokale materialer, som ikke skulle transporteres langt. Det har været hele filosofien; at minimere husets fodaftryk i naturen og at give alle materialer så lang levetid som muligt. Både ved at bruge materialer, som er ubehandlede og genbrugte, og at bruge ting som kan forgå naturligt, når huset engang ikke står længere, siger hun.

Og så er der det med pengene. Fordi Jette Kruse Larsen har brugt materialer, som findes i rigelige mængder i naturen, har hun ikke haft brug for at stifte gæld for at kunne realisere sine boligdrømme. Og det har ifølge hende selv givet en enorm frihed undervejs.

- De fleste får en stor byggekredit i banken. Men så har man banken på nakken hele tiden, og de spørger: Er du ikke snart færdig, er du ikke snart færdig? Men det havde jeg jo ikke, så jeg kunne tænke helt anderledes og ikke kun tænke på at være hurtig. Det at være kreativ ligger mig meget nær, og her kunne jeg være kreativ hele vejen, fordi jeg havde tiden til det, siger hun.

Privatfoto
Privatfoto

Ingen frustrationer
Det har dog ikke kun været en dans på roser at bygge et hus fra bunden. Stort set alle dele af byggeprocessen har budt på nye udfordringer, og især opsætningen af de tungere dele af husets konstruktioner var lidt af en prøvelse for en enlig arbejder.

- De lodrette stolper i stuen var så tunge, at jeg kun kunne løfte dem ved at holde dem helt tæt ind på kroppen og så bruge alle mine kræfter. Og de 7-8 meter lange brædder på gavlen krævede, at jeg måtte hamre søm og binde tov om den ene ende, kravle ned og op til den anden ende for at hamre søm i der, og så videre. Frem og tilbage en masse gange, siger Jette Kruse Larsen.

Alligevel skete der fremskridt, og hun nåede aldrig at fortryde byggeprojektet undervejs.

- Hver dag, når jeg stod op, var det med armene højt oppe over hovedet. Og hver aften, når jeg gik i seng, lå jeg og tænkte over, hvad jeg skulle lave næste dag. Det var aldrig frustrerende, for jeg havde fra starten sat betingelserne for mig selv, husker hun.

Privatfoto
Privatfoto

Tilbud om lærepladser
Det eneste, Jette Kruse Larsen ikke selv har lavet på sit hus, er kloakkerne og dele af elektriciteten. De ting skal ved lov udføres af autoriserede håndværkere. Alt andet er nøje udført ved egen hånd.

En bedrift, der i sig selv er imponerende, men som kun kan vække ærefrygt, når man husker på, at det hele er udført af én enkelt kvinde i begyndelse af 50’erne uden håndværkeruddannelse.

Spørger man hende i dag, om hun er stolt af sit arbejde, bliver hun stille et øjeblik. Hun tænker længe, inden hun svarer.

- Stolt...? Jeg er ikke særligt stolt, det synes jeg ikke. Det er jo bare noget, jeg har lavet. Det var en kæmpe personlig udvikling, og jeg har bevist over for mig selv, at jeg kunne. Det er ikke en stolthed, men en tilfredsstillelse, siger hun og tilføjer:

- Det her har været et stort stykke arbejde. Men jeg har bevist, at intet er umuligt, hvis bare man vil det.

Skærm

Hent flere
Hent flere