Swipe header Håndværkeren

Hører du efter? Her er markedets bedste høreværn

Som håndværker er et par gode høreværn essentielle – de beskytter hørelsen, afspiller lækker musik og giver overskud til hverdagens opgaver, og vi har testet seks forskellige par

  • Foto: Niels Friis
Foto: Niels Friis

En hverdag som håndværker kan byde på mange forskellige kilder til støj. Derfor er det vigtigt at passe godt på hørelsen ved at smække et par høreværn på.

Moderne høreværn skal leve op til en række standardkrav om, hvor godt de skal beskytte hørelsen.

I denne test af seks forskellige høreværn fra tre producenter har vi fokus på komfort og generelt indtryk.

Producenterne blev bedt om at udvælge deres topmodel samt en model, som ikke er i den absolut dyreste ende, men som stadig er et godt og sikkert alternativ.

Ekstra Bladet fik tømreren Lasse Knudsen, som arbejder hos firmaet Andersen & la Cour, til at skifte fra de høreværn, han normalt bruger, og afprøve de andre i en test.

Lasse havde høreværnene i en uges tid.

- Jeg mærkede meget forskel på, hvor tæt puden sluttede til ørerne på de forskellige høreværn. Nogle af dem føles, som om det er blødt latex, og andre føles mere som skum i selve puden, siger Lasse Knudsen om høreværnene.

Han havde adgang til de dyreste modeller og de lidt mere prisvenlige alternativer, men det var ikke nødvendigvis til at mærke.

- Selve pasformen er sådan set den samme, uanset om høreværnene er dyre eller billige, men de dyre udgaver har bare flere ting som bluetooth og sådan, fortæller han.

Se også: Top 10: Den solide håndværkermobil lever stadig i bedste velgående

* * *

Vinderen: Zekler 412 RDB

Foto: Niels Friis Foto: Niels Friis  

Komfort: Virkede en anelse store lige da jeg fik dem på, men blev hurtig vænnet til dem. Igen rigtig god pasform. Eneste tilvænning er stroppen over hovedet, som kunne føles lidt stram. Den er af hård plast, men med skumbelægning.

Generelt: En rigtig god idé med Bluetooth. Det fungerer virkelig godt, og man behøver ikke have telefonen op af lommen ved opkald. Selv når der er støj omkring en, er det tydeligt at høre samtalen. Nem adgang til batteriskift også et plus.. Selve mikrofonen til samtale over Bluetooth kan indstilles, så den passer perfekt ved samtale - og kan nemt skubbes til side, så den ikke generer, når den ikke bruges.

Pris ekskl. moms: 2.195 kr.

* * *

3M Peltor WS Alert XP

Foto: Niels Friis Foto: Niels Friis  

Komfort: Rigtig fin pasform. Sidder godt over hovedet.

Generelt: Der var en del støj ved samtale. Surroundsound kan skrues op og ned. Bluetooth virker også fint.

Ikke så nemt at finde de forskellige knapper. Jeg foretrækker at kunne stille lyd og kanal op og ned selv med drejeknap. Der er også kun 3-4 forskellige lydniveauer, og jeg synes ikke, de passede ordentligt. Enten for lavt ved støj, eller også for højt uden.

Pris ekskl. moms: 2.995 kr. ekskl. moms.

* * *

3M Peltor WorkTunes Pro FM

Foto: Niels Friis Foto: Niels Friis  

Komfort: God pasform. Føltes som om de ikke passede 100 procent omkring ørerne. Skummet virker næsten lidt for blødt, man skal ikke bevæge hovedet meget skævt, før de ikke slutter helt tæt. Stykket over hovedet passer rigtig fint, og de sidder ikke for stramt. Nem justering.

Generelt: Jeg er ikke kæmpe fan af volume og tænd/sluk- knappen. Den fungerer egentlig OK, men synes man skal stå og mærke, hvilken knap man nu trykker på. Det vil nok være noget, der kræver lidt tilvænning.

Pris ekskl. moms: 495 kr. ekskl. moms

* * *

Husqvarna Earmuff with FM Radio

Foto: Niels Friis Foto: Niels Friis  

Komfort: Bøjlen over hovedet er formet anderledes, (for bedre pasform går jeg ud fra), det var ikke noget, jeg synes gjorde den store forskel. Skummet over ørene virkede ret hårdt, og det blev ikke bedre på en kold dag. Det sluttede ikke tæt og føltes ubehageligt.

Generelt: De virkede meget plastikagtige og en anelse billige sammenlignet med de andre. De er også med trykknapper, som kan være svære at betjene.

Pris ekskl. moms: 895 kr. ekskl. moms

* * *

Zekler 412 RD

Foto: Niels Friis Foto: Niels Friis  

Komfort: Sidder rigtig godt omkring ørerne. De er behagelige at have på selv i længere tid. Det er også et plus, at der følger ekstra ørepuder med i kassen, så man kan udskifte.

Generelt: God lyd/modtagelse og nemme at indstille. Volumeknappen virker lige så godt som knappen til sorrundsound. Det er godt at man kan indstille knappen til, at man kan høre, hvad der sker rundt omkring én på arbejdspladsen.

Pris ekskl. moms: 699 kr.

* * *

Taberen: Husqvarna Hearing Protection

Foto: Niels Friis Foto: Niels Friis  

Komfort: Komforten er god – de sidder fint og er nemme at indstille til hovedstørrelse.

Generelt: Et gedigent høreværn, men uden radio som jeg næsten altid bruger i mit arbejde.

Pris ekskl. moms: 215 kr. ekskl. moms

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste i Håndværkeren
Hent flere